Anmeldelse: ‘Larry Charles’ Dangerous World of Comedy’

Larry Charles’ dokumentarserie om humor er en fremragende, sjov og bevægende vidnesbyrd til dét, der samler os på tværs af forskellige skel: Vores universelle evne til at grine af os selv og vores omgivelser.

Skrevet af Søren Meinertz.

At kunne grine af os selv og vores i eksistens har længe været menneskehedens vigtigste værn mod det store, skræmmende eventyr vi kalder livet. Men i den lettere krænkelsesforskrækkede verden i 2019, kan det være utroligt nemt at glemme, hvor meget godt latter gør for os selv og vores omgivelser. At grine af vores egne fejl og skrubler, er en vigtig forenende faktor i vore fælles liv som mennesker på jorden.

Det er utænkeligt, at man ikke har hørt om enten ”Borat”, ”Seinfeld” eller ”Curb Your Enthusiasm”. Fælles for dem alle er, at Larry Charles har siddet i instruktørstolen på alle tre projekter. Han har også stået bag dokumentarer som Bill Maher´s Religulous, hvor organiserede religioner i hele verden står for skud for latterliggørelse. Med sit lange hår, skæg og tilbagelænede attitude ligner manden en mere hyggelig version af den visionære tegneserieskaber, Alan Moore. Bare skift tegnebrættet ud med komik.

Det er netop komikken og dens forenende væsen, som Larry Charles udforsker i sin firedelte Netflix-dokumentarserie, hvor han fokuserer på latteren i de mindst tænkelige steder: Lige fra et krigszoner i Afrika og Mellemøsten til USA. I de fire episoder fokuserer Charles på de stigmatiserede og undertrykkede og navigerer rundt i betændte politiske klimaer i krigshærgede lande for at finde det der får os til at grine sammen. Nogle gange er det individer, andre gange er det en idé og nogle gange er det vores eget snævre syn og berøringsangst. Der er mange ting, der kan udløse latteren, men lyden er altid den samme.

Især dokumentarseriens to første afsnit er et fremragende studie i forskelligartet humor. I første afsnit tager Charles til Irak og Mellemøsten for at udforske den nationale comedy-scene; alt fra sitcoms henover satire til stand-up (jep, der findes rent faktisk stand-up og satire i både Irak og Liberia). Andet afsnit fokuserer på de amerikanske soldater, der kæmper i sådanne zoner og bruger deres egne oplevelser som veteraner til at helbrede deres åbne sår med stand-up komik. Som for eksempel Bobby, der er svært forbrændt, som forklarer at hans mor var ildsluger i et cirkus og hun blev nødt til at arbejde under graviditeten.

Det handler kort sagt ikke om at kunne ”tage” eller ikke at kunne ”tage” en joke, men om at finde joken, hvor man ikke troede, der kunne findes en sådan. Charles benytter sig både af interviews med de involverede, men også med en kløgtig blanding af arkivoptagelser for at understrege pointen om at kunne tage pis på os selv. Som for eksempel i en scene, hvor han interviewer en tidligere liberiansk general og børnemorder (der i øvrigt blev kaldt ”Butt Naked”), der fortæller at hans yndlingsshow er Bill Cosby´s ”Kids Say the Darndest Things!” Som Charles selv så rammende siger: ”Yeah, that just fucking happened!”

Serien kunne sagtens være længere og seriens sidste to afsnit står ikke helt mål med de to første, som jeg uden tvivl, ville påråbe som to, små mesterværker i streaming-form. ‘Larry Charles´ Dangerous World of Comedy’ er en uhyre vigtig og relevant dokumentarserie om at kunne tåle at være offeret i en joke, for hvem ved hvor mange mennesker, der kan få glæde af den joke? Som fysisk handicappet kørestolsbruger var det i hvert fald rart at se en dokumentar, der handler om at tage pis på sig selv uden at gå på kompromis med sin menneskelige integritet. Humor er, om vi vil stå ved det eller ej, lige så vigtig som at trække vejret. Uden den, kunne vi lige så godt være døde.

Se ‘Larry Charles’ Dangerous World of Comedy‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.