Anmeldelse: ‘Locke & Key’ – sæson 1

‘Locke and Key’ er et fornøjerligt, om end ikke altid lige skarpt, underholdende blandingsprodukt mellem Stephen King-gys, eventyr og high school-drama.

Skrevet af Søren Meinertz.

Joe Hil (Stephen Kings søn) og Gabriel Rodriguez udgav mellem 2008 og 2013 deres grafiske noveller, ’Locke and Key’, der handlede om sælsomme dæmoner fra en anden verden, der træder ind i vores verden. Serien er ret kendt i tegneserie-cirklerne, og en filmadaption har været på bordet i lidt over fem år. Først med en filmtrilogi, som blev skrinlagt, sidenhen som et pilotprojekt på streamingtjenesten Hulu, som også blev skrinlagt. I 2018 bragte Netflix projektet på banen igen, og bragte mange af de samme navne fra Hulu-piloten med sig; heriblandt Hill selv og producer Carlton Cuse, og nu står vi så endelig med en første sæson.

Historien følger i hovedtræk forlæggets historie. Efter Rendell Locke bliver myrdet, flytter hans enke Nina og hans tre børn tilbage til Rendells barndomshjem i den lille by Matheson i Massachusetts. Det varer ikke længe før den yngste dreng Bode, begynder at høre mærkelige, dragende stemmer fra husets brønd og snart får han frigjort en frygtelig ondskab, der hungrer efter nogle nøgler som rummer virkeligheds- og bevidsthedsmanipulerende evner.

De to andre børn, teenagerne Kinsey og Tyler, bliver også hurtigt involverede og må forsøge at balancere opklaringen og bekæmpelsen af dæmonen og deres nye tilværelse som high-school elever i Matheson. Samtidig forsøger Nina også at finde ud af, hvorfor hendes mand ikke brød sig om at tale om sin fortid i byen, der måske har forbindelser til den ondskab, som Bode frigjorde.

På mange måder minder ’Locke and Key’ om det bedste fra Stephen King (det er nu heller ikke så underligt, når nu han er farmand til Joe Hill) med det brogede small-town USA- persongalleri, blandet med en god portion børnevenlig fantasy og ungdomsdrama. Det er mange stilistiske bolde at jonglere med på samme tid, men det lykkedes at skabe en sammenhængende tone gennem det meste af seriens første halvdel, og hovedpersonerne er tilpas sympatiske til, at vi hurtigt kommer til at holde af dem. Man får hurtigt en idé om, hvem de er og hvad de individuelt slås med, og der spilles fortrinligt i alle roller.

Udover kernefamilien skal Laysla de Oliverira nævnes som dæmonen, der hjemsøger familien. Hun er både sjov, intimiderende og er skruppelløs i sin jagt på nøglerne, og er ligeglad med hvem hun tramper ned på vejen.

Hvad der også fungerer rigtig godt i ’Locke and Key’ er dens energi og tempo. Der bruges ikke lang tid på opbygning, men i stedet bliver de tre børn indviet i det overnaturlige allerede inden første afsnit er færdigt, og bygger så forhistorien lige så stille op igennem flashbacks og opklaringsarbejde. Samtidig har serien også en kreativ, visuel sans, som når vi f.eks. går ind i hovederne på vores børnene, hvor minder præsenteres som slikbutikker eller begravede blomster i en tilgroet have. Special-effekterne og de overnaturlige skabninger er også godt eksekverede, selvom der engang imellem er lidt for meget tydelig CGI indover.

Når serien ikke er helt oppe at ringe skyldes det at serien, på trods af sit hæsblæsende tempo, ikke altid er lige spændende. Visse scener og sideplots trækker simpelthen i langdrag, og engang imellem spærrer det ben på historiens overordnede pacing, og engang imellem kan man godt mærke, at serien simpelthen bliver nødt til at stoppe op og lige forklare en ekstra gang, hvad der sker.

På trods af dette er første halvdel af første sæson af ’Locke and Key’ et meget underholdende og djævelsk udspekuleret bekendtskab. Den er godt spillet, har karakterer du kan hæfte dig på med det samme, og en altid involverende og tempofyldt, om end en smule for expositionfyldt, historie. Det er god underholdning til hele familien.

Se ‘Locke and Key’ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.