Anmeldelse: ‘Masters of the Universe: Revelation’ – sæson 1

Den nye animationsserie om He-Man og hans venner/fjender puster nyt liv til den gamle franchise og byder på en direkte fortsættelse med flot animation. Der er dog store overraskelser der vil dele vandene blandt ældre fans og man savner mere fra visse figurer.

Skrevet af Michael Larsen.

Engang i de glade firsere udkom Mattels legetøjsserie ‘Masters of the Universe’ også kendt som ‘He-Man’. Den store muskuløse He-Man og hans venner kæmpede mod ærkefjenden Skeletor om magten over planeten Eternia og det hele var en sammenkog af ‘Conan the Barbarian’ møder ‘Star Wars’, så det havde et cool mix af sword and sorcery-fantasy og science fiction.

Legetøjet var et kæmpe hit hos børn og den succes affødte et hav af andre ‘He-Man’-relaterede stof såsom animationsserien ‘He-Man and the Masters of the Universe’ fra Filmation, der kørte i to sæsoner og filmudgaven ‘Masters of the Universe’ med Dolph Lundgren som He-Man. Selv mange år efter bliver ‘He-Man’ fortsat kultdyrket som aldrig før og nu er helten tilbage som animation igen.

Netflix og kultfilmskaberen Kevin Smith (‘Clerks’ og ‘Dogma’) har sammen med animationsstudiet Powerhouse Animation Studios (‘Castlevania’ og ‘Blood of Zeus’) skabt en ny omgang af ‘He-Man’-tegnefilmsserie i form af ‘Masters of the Universe: Revelation’, som er ment som en direkte fortsættelse til den oprindelige animerede serie.

Efter en voldsom begivenhed i Eternia er der kaos der truer alt på planeten. En af He-Mans trofaste venner, Teela (Sarah Michelle Gellar) er nødsaget til at samarbejde med Skeletors håndlanger Evil-Lyn (Lena Headey) for at genskabe The Sword of Power og genoprette den magiske balance i Castle Greyskull og dermed resten af Eternia.

Der bliver satset meget med den nye MOTU-serie og det kan ses hovedsageligt på billede og lyd. Powerhouse-animatorerne beviser igen deres værd som selskab med deres flotte arbejde, der er ikke voldsomt som det i ‘Castlevania’. Her er der ikke det ultravoldige blodbad, men der er nok intensitet og tempo i de flotte action-scener. De er tro til det særlige MOTU-look, som man husker det, så det er på det visuelle front, at nostalgien fungerer efter hensigten. Den dygtige komponist Bear McCreary rammer den helt rigtige tone med sin store orkesterlyd med hårde guitarer.

Smith har samlet et spændende voice-cast med dygtige skuespillere. Mark Hamill som var en fremragende Joker i ‘Batman: The Animated Series’ er naturligvis selvskrevet til rollen som Skeletor, mens Buffy-stjernen Sarah Michelle Gellar er et godt valg til Teela. Chris Wood formår at sælge dobbeltrollen som Prins Adam/He-Man uden besvær, mens Lena Headey giver nye dimensioner til Evil-Lyn.

Hvad angår historien, bliver der taget chancer med det etablerede storyline fra den gamle serie. Allerede før premieren på Netflix-serien har fans kommet med deres meninger på nettet og har skældt Kevin Smith ud, da han sagde at dette var helt klart He-Mans show. Måske skulle Smith have lært noget fra sin egen karakter Silent Bob! For Teela fylder noget mere i forhold til, hvad markedsføringen har vist og det har skabt en større shitstorm, der raser lige nu.

Men det er faktisk frisk at lade de evige sidekicks til henholdsvis He-Man og Skeletor får mere plads end normal og det giver et andet perspektiv på MOTU-universet. Men jeg må dog indrømme, at jeg savnede mere konfrontation mellem helten og skurken der hver især er klassiske ikoner. Sæsonen her er splittet op i to dele med hver på fem afsnit, så mon ikke at der kan nå at ske flere ting i næste del af den nye historie.

‘Masters of the Universe: Revelation’ kommer i høj grad til at dele vandene blandt de fans der voksede op med serien fra deres barndom. Dem der er nye til He-Man kommer til at opleve mytologien fra en uventet anden vinkel. Der er endnu ikke sat en dato for anden del af sæson et, men en ting er sikker. Det kan kun gå for langsomt!

Se ‘Masters of the Universe: Revelation‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.