Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Mighty Morphin Power Rangers: Once & Always’

Anmeldelse: ‘Mighty Morphin Power Rangers: Once & Always’

21/04/2023 | Flixfilm

Denne 55 minutter lange Netflix-special fungerer fint som hyldest og en nostalgisk tur for de der er vokset op med serien, men samtidig er det svært at se hvad det skal til for.

Anmeldt af Søren Meinertz.

For at starte anmeldelsen rigtigt ud, bliver jeg nødt til at tage jer tilbage til mit drengeværelse i midten af halvfemserne. Der er Power Rangers legetøj spredt ud over gulvet, der er en enkelt Power Rangers t-shirt inde i mit tøjskab og jeg er vred over, at den kommende Power Rangers-film ikke bliver vist i de danske biografer.

Jeg var, kort sagt, en die-hard Power Rangers-fan… i et par år. For de uindviede, handler Power Rangers kort sagt om nogle teenagere, der får tildelt overjordiske kræfter af et intergalaktisk væsen kaldet Zordon. Nu må de så forsvare planeten mod den ondskabsfulde heks Rita Rapulsa og andre fjender. Power Rangers bestod, i den oprindelige TV-serie, af typisk teenage-drama mens hele Power Rangers-delen var stjålet fra mindre kendte japanske serier. Ak ja, dengang kunne man bare stjæle noget fra et andet kontinent og markedsføre det som sit eget for at få til at investere i læssevis af legetøj og merchandise… good times.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nå. Men det er netop i anledning af seriens 30-års fødselsdag, at Netflix udgiver denne special, som samler det meste af det oprindelige cast for at bekæmpe Rita endnu engang. Og det er sådan set det. Der synes ikke at være nogle større ambitioner i at samle alle de gamle velkendte ansigter, end for bare at have en hyggelig, lille genforeningsfest. Eller sådan skulle det i hvert fald helst være.

For selvom det er fedt at se Billy, Zack, Rocky m.fl. på skærmen igen, formår filmen heller ikke at gøre noget interessant med dem og filmen tager sig selv alt for alvorligt, og der er ingen personlighed eller quirks i de gamle helte. Samtidig er det også svært at se, hvem målgruppen for denne special egentlig er. Rebootet fra 2017 var tiltænkt et moderne publikum, mens denne virker som om kun at appellere til gamle fans.

LÆS OGSÅ:   'Outer Banks' stopper efter sæson 5

Dette ses især ved karakteren Minh. De fleste garvede fans er klar over, at karakteren Trini (den oprindelige gule Ranger) ikke kan være med, da skuespilleren Thuy Trang på tragisk vis døde i 2001. I stedet har man ladet Trini få en datter ved navn Minh, som skal hylde Trangs eftermæle. Desværre ender også dette tiltag med at være for indforstået, og der bygges aldrig rigtigt bro mellem gamle og potentielle nye fans.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man skal kort sagt være die-hard Ranger fan for at få noget ud af de 55 minutter. Men for de af os, hvor værelset var fyldt til randen med legetøj og merchandise, er der bestemt noget at hente her. Så meget mere ærgerligt er det, at det nye og gamle aldrig rigtigt forenes og derfor ender ‘Power Rangers: Once & Always’ som et velmenende, men i sidste ende også lidt hult, indspark i Power Rangers-kanonen.

Se ‘Mighty Morphin Power Rangers: Once & Always‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En Broadway-danserinde vil redde sine forældres lille natklub i provinsen og opfører en julerevy – hvor hun møder en mand, der kan alle de rigtige trin.

20/11 Vores verdenshave (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev livet under havets overflade i denne utrolige dokumentarserie, der udforsker hvert af Jordens fem oceaner.

20/11 Tilbedelse (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en 16-årig pige forsvinder, dukker der hemmeligheder op, som chokerer et lille lokalsamfund, mens venner og familie forsøger at rekonstruere hendes sidste færden.

Denne undergravende dokumentar afsløre de tricks, som brands bruger for at holde deres kunder forbrugende – og den reelle indflydelse, de har på vores liv og verden.


Se alle nye film og tv-serier