Anmeldelse: ‘Mother’s Day’

Instruktionen er glimrende i denne polske actionfilm, der desværre tynges af en tyndslidt præmis samt en usammenhængende tone.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Jeg kan huske at jeg og en studiekammerat fra universitetet engang snakkede om actionfilm. De folk der er bekendte med mine anmeldelser ved godt, at jeg elsker en god omgang action. Det skal bare være godt iscenesat og være konsistent i sin tone, så man som publikum ved hvordan volden i filmen skal tolkes. Jeg har også altid været af den holdning, at det ikke gør så meget hvis historien er set før; bare den er eksekveret på en elementært spændende måde med sans for godt filmhåndværk.

I denne anmeldelse af ‘Mother’s Day’ må jeg så se dette standpunkt blive udfordret, for handlingen i ‘Mother’s Day’ er set før, er veludført, men bliver tynget af sin tone.

Handlingen udspiller sig omkring Nina, som (selvfølgelig) er eks-soldat, der nu arbejder som kranfører på en losseplads. Når hun ikke har travlt med at bruge sine dødbringende evner mod tilfældige gadelømler i en brandert, bruger hun det meste af tiden på at stalke den 17-årige søn, som hun blev tvunget til at bortadoptere. Da sønnen Maks er ude og skate, bliver han slået ned og smidt ind i en varevogn. Dette finder Nina selvfølgelig ud af, og hvis man kan sin actionfilms ABC, ved man også at mor her bestemt ikke har tænkt sig at gå til myndighederne med den sag.

Af en eller anden grund finder nogle onde mennesker ud af hvem Nina er, og de ønsker hævn. Den lokale storgangster er psykopaten Woltomiertz, der bl.a. opbevarer sin fars hoved i en krukke på sit kontor og afholder vanvittige orgier som om han er en anden Caligula fra østblokken, og samtidig styres han af en skyggefuld regeringsagent. Dermed er banen kridtet op til et actionfyldt scenarie, hvor der nødvendigvis må rulle hoveder.

Som sagt i starten af anmeldelsen er denne slags film set en del gange før. Mest succesfuldt med Renny Harlin og Shane Black’s semi-klassiker ‘The Long Kiss Goodnight’, men i denne måned så vi også Jennifer Lopez i Netflix-filmen ‘The Mother’, der ligner denne film lidt for meget. Det skal dog siges at Grochowska har et fint pokerfjæs til denne rolle, og klarer skærene fint i sine actionscener.

Instruktør Rakowicz har uden tvivl ønsket blot at lave en film, hvor actionscenerne er fundamentet og alt andet sekundært. Actionscenerne er veludførte med nogle få slapsticky momenter som f.eks. da Nina stikker en kæmpe kniv i panden på en skurk og han med blod i hele ansigtet giver udtryk for, at han skal på hospitalet. Sjovt? Måske. Hvis du altså ikke allerede har set ‘Crank’- filmene.

Hvis bare instruktionen i actionscenerne klikkede bedre med resten af filmens tone, der generelt er deprimerende og kold. Nina er en sørgelig karakter imellem actionen og skiftene i tonen vil nok forårsage seriøst piskesmæld hos tilskueren frem for empati eller spænding. Emotionelt fænger filmen heller ikke pga. sin formulariske udfoldelse, og selvom der er nogle skøre og farvefulde karakterer i ovennævnte Woltomiertz når de ikke ud over deres arketyper. Filmen når simpelthen ikke i mål som et tilfredsstillende hele. Hvis du dog skulle tvinge mig til at vælge, så se denne frem for Lopez’ forsøg udi samme genre. Men det er ikke nødvendigvis den bedste kompliment.

Se ‘Mother’s Day‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.