Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Night Teeth’

Anmeldelse: ‘Night Teeth’

25/10/2021 | Flixfilm

night teeth anmeldelse netflix

‘Night Teeth’ er en tandløs affære, der ikke gør noget rigtigt spændende med sin vampyrmytologi. Trods et lovende setup i plottet er der hverken gys eller blod i en film der burde have litervis af begge dele.

Skrevet af Michael Larsen.

Vampyrer bliver ved at poppe op i levende billeder, uanset hvor mange de bliver gjort til aske. De er i sandhed evige udødelige og nogle filmskabere har formået at bruge dem på mindeværdige måder, hvoraf den sidste rigtige originale vampyrfilm var Jim Jarmuschs ‘Only Lovers Left Alive’. Det kan til gengæld den aktuelle ‘Night Teeth’ ikke prale med at være, men det kommer jeg nærmere ind på senere. Vampyrfilmen er en af de gyser-titler der kommer fra Netflix i halloween-perioden og ingen halloween er komplet uden noget vampyrgys.

‘Night Teeth’ indleder sit neonfarvede univers med at belyse et konflikt mellem mennesker og vampyrer i Los Angeles der lige nu er i våbenhvile. Men den våbenhvile er spinkel og bliver brudt, da vampyr-gangsteren Victor (Alfie Allen) myrder Jays (Raúl Castillo) kæreste Maria (Ash Santos). Jays bror Benny (Jorge Lendeborg Jr.) bliver ufrivilligt draget ind i krigen, da han som chauffør bliver hyret til at køre de lækre piger Zoe (Lucy Fry) og Blaire (Debby Ryan), der viser sig at være vampyrer, hvoraf Zoe dater Victor. Så der venter Benny en hård og voldsom nat forude…

Artiklen fortsætter under annoncen

Night Teeth 00 20 38 05

‘Night Teeth’ låner decideret blod fra ‘True Blood’ og ‘Collateral’ og har derfor ikke rigtigt noget nyt at tilføje til den vidtfavnende vampyrgenre. Selv ikke engang de ‘Grand Theft Auto’- inspirerende omgivelser er med til at give noget ekstra til filmen. Størstedelen af filmen foregår naturligvis om natten og der er nok neonfarver i filmen til at give Nicolas Winding Refn julelys i øjnene. Filmen har et stort behov for at bruge enhver undskyldning for at smide random synth-popmusik, hver gang de smækre vampyrpiger gør deres entre i slowmotion. Det gimmick bliver brugt lige rigeligt mange gange og nok til at jeg greb mig i at råbe: “Cut!”.

Jorge Lendeborg Jr. er sympatisk som Benny og får fint modspil i form af Lucy Frys farlige Zoe og Debby Ryans forføreriske Blaire. Trioen gør deres del for at holde dampen oppe, men de bliver svigtet af et retningsløst manuskript, der ikke ved om det vil være dramatisk eller romantisk. Alfie Allen spiller igen på de onde takter, som man så det i ‘Game of Thrones’ og ‘John Wick’, men han når ikke at gøre Victor til en mindeværdig trussel og er dermed osse et offer for manuskriptets svagheder. Og så af en eller anden grund er ‘Transformers’-stjernen Megan Fox med, men hun bliver ikke brugt noget særligt trods promovering af hende i filmens trailer.

Night Teeth 00 17 10 04 R

NIGHT TEETH

Som vampyrflm er ‘Night Teeth’ desværre en tandløs affære og jeg beklager på forhånd den dårlige vampyr-joke. Det er fint at se Lendeborg Jr. blive ført rundt i nattelivet af de farlige skønheder, men filmen bliver aldrig spændende og vovede nok, osse selvom mulighederne er der. Brug hellere tiden på at finde noget andet vampyrgys med mere bid i og ja, litervis af blod!

Se ‘Night Teeth‘ på Netflix Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En Broadway-danserinde vil redde sine forældres lille natklub i provinsen og opfører en julerevy – hvor hun møder en mand, der kan alle de rigtige trin.

20/11 Vores verdenshave (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev livet under havets overflade i denne utrolige dokumentarserie, der udforsker hvert af Jordens fem oceaner.

20/11 Tilbedelse (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en 16-årig pige forsvinder, dukker der hemmeligheder op, som chokerer et lille lokalsamfund, mens venner og familie forsøger at rekonstruere hendes sidste færden.

Denne undergravende dokumentar afsløre de tricks, som brands bruger for at holde deres kunder forbrugende – og den reelle indflydelse, de har på vores liv og verden.


Se alle nye film og tv-serier