Anmeldelse: ‘Oxygen’

Mélanie Laurent og Alexander Ajas glimrende visuelle øje er limen, der holder sammen på et manuskript, hvor destinationen på ingen måde står mål med den indledende, klaustrofobiske rejse.

Skrevet af Søren Meinertz.

Franske Alexander Aja vakte international opmærksomhed med den imponerende slashrerfilm, ‘High Tension’, derefter fulgte et solidt remake af Wes Cravens ‘The Hills Have Eyes’ og senest gjorde han sig bemærket med den underholdende alligatorthriller ‘Crawl’. Det er med sin forkærlighed for figurer i desperate situationer, at han brillerer i ‘Oxygen’, en klaustrofobisk thriller med et high-tech spin, der uden tvivl vil splitte sine seere i to lejre.

Vi møder en unavngiven kvinde med det tvivlsomme navn Omricron 267, der er fanget i et trykkammer. Hun ved ikke, hvem hun er, og hvordan hun er havnet der. Det eneste hun ved med sikkerhed er, at hun har ilt til omkring 90 minutter og det eneste selskab hun har, er AI’en MILO og da hun lærer sit navn, Elizabeth, at kende, må hun nu forsøge at finde en måde at etablere kontakt til omverdenen, finde ud af hvem hun er og ikke mindst opdage grunden til hendes fangeskab i kapslen alt imens timeren lige så stille tikker ned til en smertefuld død.

Seeren bliver i den grad smidt ind i kapslen sammen med Elizabeth, og filmen gør langt hen af vejen et rigtigt godt stykke arbejde med at sætte os ind i hendes situation. Aja leverer nogle intense POV-shots af røde lamper blinker i mørket, kanyler vi ikke aner skal bruges til samt en AI, der på ingen måde er i stand til at trøste Elizabeth, og kun er programmeret til at svare på spørgsmål, hvis man spørger på en bestemt måde. Vi bliver i den grad inviteret ind i hovedkarakterens desperation, og det giver et intenst flow i filmens første halvdel, alt imens Elizabeth forsøger at afklare sin situation.

Det kan godt være, at filmen sjældent forlader den fysiske kapsel, men Elizabeths hjerne ræser afsted igennem forskellige scenarier. Først tror hun, at hun er taget til fange og senere levende begravet. Karakteren ryger frem og tilbage mellem sindsstemninger, og derfor er Mélanie Laurent så imponerende i hovedrollen. Hun skifter konstant og dynamisk mellem panisk, rolig, hård og sårbar, og alene det gør filmen værd at bruge lidt over halvanden time på.

‘Oxygen’ fungerer rigtigt godt som et mysterium i filmens første halvdel, hvor Aja effektivt portrætterer Elizabeths indledende chok, og Laurent giver en fuldblods-præstation og giver ham rig mulighed for et nærstudere et nervøst sammenbrud, og holder pacingen fint kørende i den enkle setting. Det er ironisk nok, når vi får forklaringen, at filmen begynder at skrante, da den på ingen måde er lige så interessant som sin indledning, og Leblanc’s manuskript begynder at kaste nogle større ideer op i luften, hvor en del af dem er interessante, men slet ikke får nær så meget ud af dem som den indledende søgen efter svar, men Aja og Laurents præstation holder filmen oven vande, selv når filmen begynder at miste sit punch.

Se ‘Oxygen‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.