Anmeldelse: ‘Ozark’ – sæson 3

Den nye sæson af ’Ozark’ er intet mindre end fænomenal og både Jason Bateman og især Laura Linney når nye højder som Marty og Wendy Byrde. Sæsonen byder blandt andet på mexicansk kartelkrig, et kasino på vand, et skrantende ægteskab og et partnerskab i flammer.

Skrevet af Lars Møller.

’Ozark’ fik premiere på Netflix i sommeren 2017. Traileren varslede et dystert drama, hvor en tilsyneladende almindelig familie drukner i Ozarks svømmepøl af korruption. Kanye Wests ’Wolves’ brølede til dæmpede billeder af en tydeligt desperat Jason Bateman. Og Ozark gemte i sandhed på ulve – de farligste af slagsen.

Tilbage i 2017 var Bateman bedst kendt for flere komediefilm, hvor han spillede den evige nice guy, som blev udsat for alverdens absurde oplevelser. Han formåede at ramme seerens umiddelbare ”what the fuck?” reaktion, hvilket gjorde ham relaterbar. ’Ozark’ var en af Batemans tidlige dramatiske præstationer (og instruktioner), og hans gennemsnitlige middelklasse amerikaner, Marty Byrde, var et perfekt afsæt til, hvad der skulle blive en nøjeregnende hvidvasker for et mexicansk kartel.

I tredje sæson af ’Ozark’, som netop har haft premiere på Netflix, er Byrde familien og deres nyåbnede kasino på dybt vand. Marty og Wendys arbejdsgiver ligger i kartelkrig, hvilket gør hele deres operation usikker. Samtidigt med at kasinoet undergår en grundig efterforskning af FBI, sendes Helen, Byrde-parrets advokat og mellemmand, til Ozark-området for at holde øje med deres aktiviteter. Ikke nok med det, så vælger Wendys bror, Ben, at dukke uventet op, hvilket skaber yderligere anstrengelser i hele det hvidvaskende foretagende.

Vi får et større indblik i Navarro-kartellet denne sæson, hvilket resulterer i seriens mest voldsomme scener. Vi fornemmer alvoren. Byrde-parrets forhold til Helen og Navarro svinger hele sæsonen igennem, og det slår gnister, når Marty konfronteres af Navarro, eller når Helen fortæller Wendy, de kunne skabe noget venskabeligt i en umulig situation. ”But I guess not.”

Derudover hænger Marty og Wendys ægte- og partnerskab i en tynd tråd. Vi fornemmer en langsom nedsmeltning, der kan få fatale konsekvenser for den lille familie. Det står klart, at sæsonens største konflikt er intern.

Bateman har instrueret sæsonens to første afsnit, der fornemt byder os velkommen tilbage. Hvis man ikke har set noget til Byrde familien siden seriens anden sæson, tager det de to afsnit at få styr på karakterernes indbyrdes forhold igen. Sæsonen tager især fart med det tredje afsnit, ’Kevin Cronin Was Here’, der cementerer alvoren af Marty og Wendys fjendskab, men samtidig slutter med et opbrud, der ændrer problemstillingerne fuldstændigt.

Selvom Jason Bateman skal have meget ros for sine dramatiske evner, står det klart for alle, at denne tredje sæson er Laura Linneys. Wendys udvikling denne sæson er fænomenal, og måden hvorpå forholdet til hendes mand, hendes bror og hendes chefer skildres overgår, hvad ’Ozark’ har præsteret hidtil.

Linney formår at virke kølig, empatisk og fuldstændig ude i tovene. Sæsonen er en emotionel rutsjetur for Wendy, og hun får sjældent et roligt øjeblik, da hendes bror, Ben, gør sin entré. I stort set alle Linneys scener er det hende, man kigger på, og hun virker til at fange sit publikum med en sjældent set lethed.

I rollen som Wendys utilregnelige lillebror, Ben, ses Tom Pelphrey, der er en betagende tilføjelse til serien. Rollen virker skrevet til Pelphrey, der med en særlig elegance stryger ind i huset ved søen som en uset trussel. Pelphrey giver serien et tiltrængt skud adrenalin, hvilket forhøjer intensiteten og uforudsigeligheden. Hvad der ellers kunne virke som en desperat tilføjelse hos manuskriptforfatterne, ender med at blive sæsonens store vendepunkt.

Desuden får Janet McTeer mere at lave i rollen som den ubehagelige Helen Pierce. Men hvor Ben skaber en anstrengt fandenivoldskhed, gør Helen desværre det modsatte. Vi får en række scener med hendes eksmand og børn, der desværre forbliver uinteressante.

Sæsonen har også problemer med, hvordan den skal bruge de resterende bikarakterer, såsom den modbydelige Darlene Snell og Ruths fætter, Wyatt. Det resulterer i en sær sidehistorie, som er vanskelig at engagere sig i.

Og når man taler om Ruth. Julia Garner formår endnu en gang at nå nye emotionelle højder i sit skuespil, som den velmenende, men ofte utilfredse, Ruth. Hendes forhold til Marty og Wendy bliver endnu en gang sat på spidsen, og heri ligger seriens klare force og helt store hjerte. Martys faderfigur overfor Ruth er noget af det bedste, serien kan præstere, men det er også her, vi er allermest investerede.

Serien er stadig visuelt betagende med dets mange grå og grønne billeder af Ozark-områdets rå liv. De mørke skud minder hele tiden en om Byrde familiens dunkle dobbeltliv, som de aldrig kan undslippe. Det er en konstant reminder om, at deres beslutninger kan få fatale konsekvenser. Seriens lydside bidrager til den dystre stemning, hvilket giver serien sit karakteristiske tungsind.

’Ozark’s tredje sæson er heldigvis på højde med de to første – hvis ikke endda mere betagende. Tilføjelsen af Wendys bror, Ben, giver serien tiltrængt intensitet, og den ulmende konflikt mellem vores to hovedpersoner gør denne sæson til noget af det ypperste, vi har i øjeblikket. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med The Byrdes og Ozarks farverige karaktergalleri, så kom i gang! I en holy fucking fart!

Anmeldelsen er baseret på hele tredje sæson.

Se ‘Ozark‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.