Anmeldelse: ‘Spenser Confidential’

‘Spenser Confidential’ markerer Mark Wahlbergs femte samarbejde med instruktør, Peter Berg. Desværre er femte gang langt fra lykkens gang. Filmen fremstår kedelig og uoriginal, og den tilslutter sig desværre bunken af forglemmelige Netflix-film.

Skrevet af Lars Møller.

Det er ikke første gang, at Peter Berg instruerer en film med Mark Wahlberg i hovedrollen. Det er faktisk sket fire gange tidligere, hvilket har resulteret i nogle hæderlige thrillers, bl.a. ’Lone Survivor’ og ’Patriot’s Day’. Denne gang er stemningen dog lidt løsere, da Wahlberg påtager sig den titulære rolle som Spenser.

‘Spenser Confidential’ er meget løst baseret på en roman af Ace Atkins, ’Wonderland’ fra 2013, og selve karaktererne er oprindeligt skabt af den amerikanske forfatter Robert B. Parker, der skrev utallige detektivromaner med Spenser-karakteren i hovedrollen. Og nu er karakteren altså havnet i en højoktan actionfilm på Netflix.

Efter at have ladet sit temperament løbe af med sig, ender tidligere politibetjent Spenser i fængsel. Han afsoner sin tid og bliver løsladt med den simple drøm: At leve livet på de amerikanske highways som lastbilschauffør. Men Spenser finder hurtigt vej tilbage blandt sine tidligere kollegaer, som dog ikke er glade for hans snusen rundt i krogene, da de har rigeligt at gemme på. Sammen med sin nye rumbo, Hawk (Winston Duke), prøver han at rense en død betjents navn.

At kalde ’Spenser Confidential’ en generisk actionfilm er en underdrivelse. Filmen har meget svært ved at finde én stil at holde sig til, og den går konstant fra at være dybt alvorlig til at tage sig selv meget useriøs. Den ender derfor med at være en mærkværdig blanding, der ser Spensers seriøse opklaringsarbejde afbrudt af en tilfældig, stjernegal hund. Men er det sjovt at se Mark Wahlberg flygte op ad en rutsjebane for at gemme sig fra hunden i et legehus?

Filmens manuskript er dovent, og er sølet til i de allerværste filmklichéer. Vi er her vidner til den ene forudsigelige afsløring efter den anden, og da vi endelig når filmens (fantasiforladte) klimaks, formår vi ikke længere at fastholde interessen for filmens plot.

Mark Wahlberg spiller endnu en gang… Mark Wahlberg. Vi ser altså intet nyt fra Marky Mark, og han virker da også til at være splintrende ligeglad med sin egen karakter. ’Spenser Confidential’ er samtidigt filmen, hvor rapperen Post Malone skuespilsdebuterer, og han er desværre langt fra overbevisende i sin lille rolle som Squeeb.

Winston Duke fungerer derimod som et forrygende godt modspil til Wahlbergs ”over-the-top”-hed. Som Hawk er Duke langt mere jordbunden og virker mere realistisk i sine måder at reagere på end Spensers urealistiske retfærdighedssans. Også Alan Arkin er en fornøjelig tilføjelse, og sammen med Duke er han et af filmens få højdepunkter. Det resterende cast bestående af Iliza Shlesinger, Michael Gaston og Bokeem Woodbine er desværre alt for skabede og karikerede, hvilket gør filmen endnu længere at sidde igennem.

Visuelt har filmen meget lidt at byde på. Her er nogle pæne skud af Bostons centrum, men derudover er der meget lidt at komme efter. Filmens fotograf, Tobias A. Schliessler, har ingen chancer taget, hvilket gør filmen ekstremt forglemmelig.

Det virker desværre ikke til, at ’WahlBerg’ har lagt særlig mange tanker bag denne film. Både filmens plot og karakterer er adapterede fra romaner, og her er ikke tilført nogen originale idéer. Dog er Winston Duke og Alan Arkin særdeles charmerende i deres roller, men det er langt fra nok til at redde filmen. ’Spenser Confidential’ kan desværre kun anbefales, hvis man er ekstremt hårdt ramt af tømmermænd.

Se ‘Spenser Confidential‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.