Anmeldelse: ‘The Fall of the House of Usher’

Gysermesteren Mike Flanagan vender tilbage med et unikt tag på Edgar Allan Poes gotiske univers med sin nye underholdende miniserie. Den byder på gys, intriger og død i voldsomme mængder forløst på effektiv vis.

Anmeldt af Michael Larsen.

Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe var en af de første store berømtheder blandt datidens forfattere og var en gigant indenfor gotisk fiktion med sine korte makabre historier og stemningsfulde digte. Hans aftryk på gysergenren er af stor betydning og har inspireret forskellige folk gennem årene som eksempelvis forfatteren Stephen King og filminstruktøren Tim Burton.

Det har inspireret den dygtige gyser-instruktør Mike Flanagan til at lave en ny ambitiøs miniserie, der er inspireret af Poes kendte novelle ‘The Fall of the House of Usher’ og har den samme titel. Men den bruger også plotelementer fra andre Poe-værker som ‘The Black Cat’, ‘The Raven’ og mange flere. Flanagan har gennem de senere år lavet imponerende gyserserier i samarbejde med Netflix som blandt andet ‘The Haunting of Hill House’, ‘The Haunting of Bly Manor’ og senest ‘The Midnight Club’.

Historien i ‘The Fall of the House of Usher’ er kompleks og meget mørk. Den rige og korrupte leder af medicinalfirmaet Fortunato Pharmaceuticals, Roderick Usher (Bruce Greenwood), har mistet nogle af sine børn på voldsom vis under mystiske omstændigheder. I lyset af den overvældende tragedie vælger Usher at fortælle sin historie om korruption og død over for sagføreren C. Auguste Dupin (Carl Lumbly), der agter at slæbe Usher-familien for retten. Men det viser sig at en mystisk kvinde (Carla Gugino) har gjort det på den hårde måde, og vedkommende er langt fra færdig endnu…

Castet i ‘The Fall of the House of Usher’ består af gengangere fra andre Flanagan-produktioner såsom Carla Gugino, Bruce Greenwood og Henry Thomas. Den altid skønne Gugino er både forførende og skræmmende som den mystiske Verna, og hun er med til at øge gyset hver gang, hun melder sin ankomst. Greenwood er perfekt som den sleske overhoved af Usher-familien og udtrykker galskab og sorg på sikker vis. Oprindeligt var Frank Langella castet som Usher, men han blev fyret på baggrund af upassende opførsel på settet, så Greenwood tog over.

Nye til Flanagan-holdet er Mary McDonnell som Rodericks geniale søster Madeline og ‘Star Wars’-legenden Mark Hamill som Usher-familiens advokat og fixer Arthur Pym som ordner ting for dem i skyggerne. Som altid i en Mike Flanagan-produktion er skuespillet over hele linjen fantastisk veloplagt og underholdende at se og ‘The Fall of the House of Usher’ er ingen undtagelse. Fortællestrukturen i serien springer rundt mellem fortid og nutid, så ind imellem hæmmer det tempoet, når der også er et hav af figurer at følge.

Flanagan sammen med Michael Fimognari instruerer hele balladen med sin vanlige sans for gys og gotik, som han har vist med sine tidligere gyser-projekter. Tit får Flanagan ros for sine evner indenfor genren, især da han ikke bruger jump scares i et væk, som nogle af hans kollegaer har en slem vane med at gøre i deres gyserfilm. Flanagan fortsætter den gode tilgang også her i ‘The Fall of the House of Usher’ og det er fedt at se. Man er aldrig forberedt på de uhyggelige sager, så man bliver virkelig forskrækket. Musikken af The Newton Brothers gør et godt stykke arbejde med at fuldende stemningen i serien.

Med sin nye miniserie viser Mike Flanagan endnu engang, hvorfor han er en af tidens bedste instruktører indenfor gys og det bliver naturligvis spændende at se hvad der kommer næste gang fra hans drabelige og mørke fantasi. ‘The Fall of The House of Usher’ er bestemt noget der er værd at bruge tid på i efterårsferien. Det kan også anbefales at få læst noget Edgar Allan Poe-læsestof.

Se ‘The Fall of the House of Usher‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.