Anmeldelse: ‘The Occupant’

På trods af en rigtig god hovedrollepræstation og en effektiv, nogle gange, helt nervepirrende realisme, er den spanske ´The Occupant´ for lang og går over gevind i et overskruet klimaks, og ender derfor som et velment, men lidt fejlslagent, forsøg på at genoplive stalker-thrilleren.

Skrevet af Søren Meinertz.

Søskendeparret David & Alex Pastors ´The Occupant´ tager en ret velkendt genre-formular; nemlig stalker-thrilleren, og giver den et moderne twist. Disse thrillere som Eastwoods ´Play Misty for Me´ eller ´I Seng Med Fjenden´ fokuserede typisk på en uskyldig kvinde, der helt tilfældigt bliver gjort til genstand for psykotiske og ikke helt uintelligente mænds gunst. I ´The Occupant´ vendes denne velkendte skabelon en omgang ved at hovedpersonen Javier, der spilles af Javier Guitérrez fra Netflix´ egen ´The Motive´ der på mange måder minder utroligt meget om denne rolle, der er en tidligere, velstillet direktør, der fascineres af manden Tomas, der overtager Javiers luksusvilla efter han bliver fyret.

Dette lettere usædvanlige setup og de indbyggede temaer om sammenhængen mellem besættelsen af social status, materialisme og psykopati er med til at give filmen et friskt pust. Det er et klogt valg af Netflix, især når man tænker på, hvorledes nyere film med både over- og undertoner af klassekamp som ´Parasite´ eller `Ready or Not´ har klaret sig godt ved biografernes billetluger. Guitérrez er uhyggeligt velspillende og troværdig i rollen som den overfladiske skurk, der tjener som en ikke-så-subtil kritik af privilegium og egoisme, der bringer minder om Patrick Bateman fra ´American Psycho´.

Desværre bliver filmen, på trods af sin ellers så troværdige psykologiske realisme, en anelse for lang og fortaber sig i et tredje akt, der eskalerer alt for hurtigt, bliver alt for forudsigeligt og grænser til det himmelråbende fjollede, hvorved filmen mister en god del af den psykologiske goodwill, den opbygger i den første time. Filmens slutning ville også have nydt godt af at fokusere på, at Javier, på trods af sin besættelse og misundelse, måske stadig har en underliggende skyldfølelse over de ting han har gjort. Omvendt kunne dette så også have spændt ben for filmens kritik af det mere velstående samfund.

Det stabile og skarpe fokus på Javiers splittede og sociopatiske personlighed og et par effektive, dramatiske øjeblikke holder lige nøjagtigt filmen oven vande og underholdende, hvis ret forglemmelig, mens den står på. En nogenlunde solid bedrift, der kunne have scoret flere point med en sidste tur i klipperummet og en lidt mere legesyg tilgang til sit tema.

I sin nuværende form har man set formularen tilpas mange til at vide, hvad der sker og hvordan det sker, og derfor gør filmen sig bedst til en engangsforestilling, hvor du ikke har lyst til at blive udfordret, men stadig føle, at du ikke helt har spildt 100 minutter af dit liv. Det kan selvfølgelig være hip som hap i den situation som mange danskere står i pt., men det skal ikke være nogen grund til bare at tro, at du kan spises af med hvad som helst.

Se ‘The Occupant‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.