Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘The Out-Laws’

Anmeldelse: ‘The Out-Laws’

13/08/2023 | Flixfilm

‘The Out-Laws’ er en halvanden times filmisk ørkenvandring gennem fortærskede klichéer, daterede jokes, usympatiske og irriterende karakterer og et hamrende forudsigeligt plot.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Ja, jeg havde egentlig mest lyst til at afslutte min anmeldelse allerede her, men nu er det jo trods alt meningen med et stykke arbejde at man skal gøre sig umage i sine arbejdsopgaver. Noget som skaberne af denne generiske, tandløse og helt igennem elendige streaming-film.

‘The Out-Laws’ er produceret af Adam Sandlers selskab ‘Happy Madison’ og er instrueret Tyler Spindel. En sammensætning, der allerede burde give de fleste garvede filmsøger så nervøse trækninger, at de får krampe i ansigtet for det var også det hold, der stod bag den helt forfærdelige ‘Jack and Jill’ tilbage i 2011. Filmen har et ret godt cast, og det er så det eneste positive jeg vil ytre om denne slappe action-komedie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi møder Owen (Adam Devine, der hurtigt er kravlet op på listen over de mest irriterende komedieskuespillere i nyere tid). Han spiller en fjollet bankmand, der står på tærsklen til at gifte sig med Parker, der selvfølgelig er en guddommeligt smuk yoga-underviser. Det er der dog tilsyneladende ingen, der har fortalt Owens forældre, for den første halve time af filmen går med at de insisterer på at kalde stripper. Jeg kan ikke se hvorfor denne gennemgående joke på nogen måde skulle være sjov, men det er den åbenbart.

Owens forældres komiske udfoldelser er dog rent vand i forhold til Parkers forældre (der spilles af henholdsvis Pierce Brosnan og Ellen Barkin) som har levet off-the-grid i det meste af deres liv, og Owen begynder at mistænke dem for at være to eftersøgte forbrydere, der har udset sig Owens arbejdsplads til deres næste kup. Igennem den voldsomt lange spilletid møder vi også en excentrisk FBI-agent hvis livsmission det er at fange de to røvere samt hovedskurken; en kvinde der er vildt forelsket i Brosnans karakter hvilket giver anledning til endnu flere ikke særligt sjove jokes.

LÆS OGSÅ:   Jake Paul vs. Mike Tyson er den mest streamede sportsbegivenhed nogensinde

Det største problem med denne film er dog hovedpersonen og hvor dybt usympatisk han er. Der er en fin grænse mellem sjov og irriterende, og Adam Devine har sikkert placeret sig i den sidste kategori. Har du ikke set den hylende umorsomme ‘Game Over, Man’ så se den for at få en appetitvækker på hans ikke-eksisterende komiske talenter. Eller læs min anmeldelse af selvsamme hvis du vil skånes og kun læse om hvor skidt det står til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over et par veliscenesatte actionshots er der ikke noget som helst at komme efter i denne fuser af en streamingfilm. Plottet er dybt forudsigeligt, jokesene falder mere fladt end et spædbarn på glatis og er dybt forudsigelige og dybt karikerede og sidst men ikke mindst er persongalleriet omkring hovedpersonen også hamrende usjovt.

Ja, nu ved jeg snart ikke om jeg kan vride flere negative skriblerier ud af denne mugne karklud af en film. For rent ud sagt fortjener den ikke at få denne opmærksomhed, og hvad vigtigere er: Den fortjener ikke jeres opmærksomhed.

Se ‘The Out-Laws‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En Broadway-danserinde vil redde sine forældres lille natklub i provinsen og opfører en julerevy – hvor hun møder en mand, der kan alle de rigtige trin.

20/11 Vores verdenshave (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev livet under havets overflade i denne utrolige dokumentarserie, der udforsker hvert af Jordens fem oceaner.

20/11 Tilbedelse (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en 16-årig pige forsvinder, dukker der hemmeligheder op, som chokerer et lille lokalsamfund, mens venner og familie forsøger at rekonstruere hendes sidste færden.

Denne undergravende dokumentar afsløre de tricks, som brands bruger for at holde deres kunder forbrugende – og den reelle indflydelse, de har på vores liv og verden.


Se alle nye film og tv-serier