Anmeldelse: ‘The Rain’ – sæson 2

Anden omgang af ‘The Rain’ byder på mere virus og dermed mere kaos. Skuespillet er forsat godt og gribende, men det kniber for serien at tilføre noget overvældende nyt drama til den forsatte historie.

Skrevet af Michael Larsen.

Sidste år udkom Danmarks første, originale Netflix-serie ‘The Rain’. Det var noget så nyt som en vaskeægte dommedagsserie på dansk grund, hvilken vi jo ikke er vant til at se blive lavet i vores lille, fredelige land. Anmelderkorpset herhjemme var ikke just overvældet af seriens første sæson, men den formående trods kritisk modvind, at blive en succes og en anden sæson er nu færdig og klar til at blive set.

Det var forfriskende at se danske serieskabere spille med genremusklerne og forsøge at lege mini-Hollywood, hvilket vi også har set mere til indenfor de senere år med fine forsøg med sci fi, fantasy og gys. Man kunne dog ikke undgå at tænke på ‘The Walking Dead’, da ‘The Rain’ kom ud. Den havde den selvsamme post-apokalyptiske stemning af død og undergang men tilsat typisk nordisk melankoli for de unge.

Sæson to af ‘The Rain’ forsætter således i det samme spor og lægger ud med dengang, da den giftige regn for seks år siden ramte Sverige for første gang. En tilfældig dag i en parkeringsplads ude foran et supermarked ender i kaos og død, ligeså snart de første regndråber rammer de arme mennesker. Således er tonen på ny sat til endnu en omgang af det samme som før. Ovenpå kølvandet af sæsonfinalen følger vi forsat Simone (Alba August) og Rasmus (Lucas Lynggaard Tønnesen) i deres forsatte kamp for overlevelse i en for evig forandret verden.

Søskendeparret er stadig sammen med de andre overlevende, der ledes af militærmanden Martin (Mikkel Boe Følsgaard) og alle sammen er på flugt fra Simone og Rasmus´far (Lars Simonsen) og organisationen Apollon, der har planer med Rasmus. For han er kilden til hele balladen, for hans krop er ikke normal og virussen er i hans blod. Flokken finder frem til en bygning, der styres af videnskabsfolk anført af Fie (Natalie Madueño) og de vil forsøge at hjælpe Rasmus og forhåbentlig resten af verden…

Produktionsværdien er blevet skuret en tand ned med mere fokus på personerne og deres indbyrdes forhold, hvilken er en god forbedring til forskel for sæson et, der gjorde meget i at vise hvad der kan gøres herhjemme med effekter og kulisser. Nu forgår meget af dramaet indendørs og det bliver ad og til forstyrret af irriterende flashbacks, som det også var tilfældet med sæson et. Det går ud over tempoet og i høj grad spændingen, som man desperat prøver at skabe mellem de overlevende.

Skuespillerne gør det dog forsat godt samt de nye ansigter, særligt August og Tønnesen som er seriens store dramatiske omdrejningspunkt. Om der er mere stof til det drama er dog tvivlsomt i længden, hvis der er planer om en sæson tre. Det er fint at se vores land forsøge endnu engang med atypisk genrestof indenfor hjemlige breddegrader, men ‘The Rain’ ender altid med at stå i skyggen af de åbenlyse amerikanske forbilleder.

De der nyder ‘The Rain’, skal nok få deres lyster for dommedagsdrama styret, men er man blandt dem der ikke var med på serien fra starten, så tror jeg næppe, at I gør det i denne her omgang.

Se ‘The Rain‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.