Anmeldelse: ‘The Union’

Nyt actionspion-drama forsøger at undgå alle skabelonerne, men ender med at bruge dem alle.

Anmeldt af Emil Andersen.

For at skille sig ud skal en spionfilm enten have hæsblæsende actionsekvenser eller et komplekst manuskript, der ikke undervurderer seeren, helst begge dele. Med Mark Wahlberg og Halle Berry i hovedrollerne har Netflix-filmen ‘The Union’ ingen af delene.

‘The Union’ introducerer endnu en hemmelig efterretningsenhed, der arbejder i skyggerne for at forsvare den vestlige verden mod ukendte trusler. Det, der angiveligt gør Unionen unik i forhold til andre spionfranchises, er, at alle dens rekrutter kommer fra lavtlønnede job. Ideen er, at lavtlønnede mennesker nemt kan forsvinde i mængden, da de er vant til at være usynlige. Det betyder, at Unionen foretrækker at lære den arbejdende person at skyde, lave parkour og forfalske identiteter.

Filmen følger Roxanne, en Union-agent, der skal rekruttere en outsider, efter at hendes hold er blevet forrådt og dræbt under en mislykket operation. Hendes valg falder på Mike, en bygningsarbejder, der stadig bor hjemme hos sin mor. ‘The Union’ følger herefter Mike og Roxanne, mens de forsøger at afsløre mysteriet om de døde agenter, samtidig med at de genoplever deres årtier gamle high school-flirt.

Der er noget merit i at skabe en spionageenhed kun med almindelige arbejdere. Det er en lovende koncept, der burde have tilladt forfatterne Joe Barton og David Guggenheim at nærme sig gamle spionageelementer fra en anderledes vinkel. Men selvom ‘The Union’ ønsker at fremstå unik, ender den med – ud over dens rekrutteringsproces – at følge skabelonen til filmserier som eksempelvis Mission: Impossible.

Unionens agenter er stadig afhængige af næsten magiske teknologiske redskaber, med udstyr og gadgets, der kommer fra den samme multimillionær-pipeline som enhver anden regeringsenhed. Så i sidste ende betyder det ikke rigtig noget, om Unionen består af blue-collar-arbejdere, da deres planlægning, strategi og udførelse holder sig til ting, vi allerede har set andre steder.

Manuskriptets fantasiløshed strækker sig også til dets karakterdynamik. Mike kastes hurtigt ind i Unionen som den mirakuløse løsning på et komplekst problem. Der er selvfølgelig en træningsmontage, der understreger, hvor hurtigt Mike lærer at være spion, idet han gennemgår seks måneders træning på kun to uger. Derefter er han allerede på marken, kæmper mod højtuddannede lejemordere og overlever alle slags nær-dødsoplevelser.

Sammen er Mike og Roxanne så kedelige som actionhelte kan være, bevæger sig fra scenarie til scenarie, mens de følger brødkrummer efterladt af irriterende simple skurke. Filmen forsøger at give duoen noget dramatisk spænding ved at påpege, at de tidligere datede i high school. Alligevel falder selv det til jorden, da Mike og Roxanne uundgåeligt forelsker sig i hinanden igen da ”skæbnen” – eller bare et kedeligt manuskript – bringer dem sammen.

Hvis det ikke er nok til at illustrere, hvor overfladisk ‘The Union’ kan være, er det værd at bemærke, at plottets twists kan forudses efter blot et par minutter, da filmen skamløst genbruger historien fra bedre film. Plus, for at tilføje mere skidt til bunken, vil skurkene stadig tage sig tid til at monologisere og binde alle de åbenlyse brikker sammen for at sikre, at publikum forstår plottet.

Ud over vores hovedrolleindehavere biddrager ‘The Union’ med den altid fantastiske J.K. Simmons. Den mand er en national skat, der kan gøre underværker med bare en bunke dårligt skrevne linjer, og det er altid sjovt at se ham træde ind på scenen.

Det mest overraskende ved ‘The Union’ er, hvordan Netflix tydeligt tester farvandene for at omdanne den til en franchise. Filmen fortæller en fin og underholdende historie, men skæbnen for nogle karakterer er bevidst åben for at muliggøre produktionen af en efterfølger, hvis historien modtages godt. ‘The Union’ er en af de bedre nye actionfilm på Netflix, men hold den gerne bare til film i ental for nu.

Se ‘The Union‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.