Anmeldelse: ‘The Wasteland’

Denne spanske Netflix-gyser har et godt realiseret production-design og god, indledende uhygge samt solidt skuespil. Desværre står den også plotmæssigt fuldstændigt i stampe, og man mister hurtigt interessen.

Skrevet af Søren Meinertz.

En lille spansk familie har isoleret sig i den spanske ødemark efter borgerkrigen har gjort dem modløse og mistænksomme på omverdenen. Da faderen en dag finder en forkommen mand i floden, der kort efter begår selvmord, må han begive sig ud på en rejse for at levere mandens lig til familien og lader derfor sønnen Diego og sin kone alene tilbage på deres lille isolerede hytte. I starten går det meget godt, men snart melder kulleren sig, og moderen bliver mere og mere overbevist om, at nogen eller noget er ude efter dem.

I sit digt ‘The Hollow Men’ fra 1925, beskriver T.S. Eliot et Europa i forfald efter 1. Verdenskrig og en skrøbelig fred i kølvandet på Versailles-traktaten. Filmens titel er selv en reference til Eliots måske mest berømte digt, ‘The Waste Land’ og til filmens ros må jeg tilstå, at den isolerede hytte i ødemarken måske er det tætteste vi kommer på en levende visualisering af Eliots ord.

Foto: The Wasteland, Lander Larrañaga, Netflix. 

Vi fornemmer hurtigt, hvordan både manden og konen i familien er mærket af krigen, men udviser det på to forskellige måder. Moderen vil forsøge at holde sønnen Diego i barndom så længe hun kan, mens faderen ønsker, at Diego skal være en mand og lære at skyde med riffel, og derfor bliver han konstant holdet fanget mellem disse to idealer.

Det er bare ærgerligt, at filmen nærmest går i stå, når Diego og hans mor bliver alene. Der er masser af knirkende lyde og syner, men filmen bruger dem på en meget konventionel måde, der er set brugt tusind gange før. Det er som om, at instruktøren har haft nok materiale til en kortfilm og så bare valgt at fylde den resterende spilletid ud med antydningens kunst.

Foto: The Wasteland, Lander Larrañaga, Netflix. 

Problemet er, at filmen ikke engang rigtigt selv ved, hvad det er den vil antyde. Er der rent faktisk overnaturlige kræfter på spil? Er mor ved at blive sindssyg i sin isolation og manglen på sin ægtemand? Det hele blandes dovent sammen, og når vi som publikum ikke rigtigt får nogen brødkrummer at følge, mister vi også hurtigt interessen. Jeg har det fint med at fare vild i en film, men jeg vil stadig gerne stimuleres, og stimulering er det sidste du bliver af denne film.

Skuespillet er dog fornemt, og samspillet mellem Inma Cuesta og Asier Flores som henholdsvis moderen og Diego fungerer upåklageligt, og man tror 100% på deres forhold. Derfor er det så meget mere ærgerligt, at resten af filmen ikke forsøger at give disse to karakterer en bedre historie at navigere i. Nogle gange er det altså bare ikke nok som instruktør at slå ud med armene og sige; så må I selv tænke jer til resten. Det kræver et godt set-up og et spændende plot, vi kan engagere os i. Her får vi setuppet og så får vi ikke rigtigt mere.

Se ‘The Wasteland‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.