Anmeldelse: ‘The Witcher’ – sæson 1

Med en fascinerende lore, fremragende produktionadesign, drabelig og blodig monsteraction og en perfekt castet Henry Cavill, er TV-adaptionen af The Witcher-franchisen en værdig arvetager til TV-fantasytronen efter ‘Game of Thrones’.

Skrevet af Søren Meinertz.

Hvis man er ivrig læser af fantasy, eller en ivrig gamer, er navnet ‘The Witcher’ allerede genkendeligt. Den første af seriens otte bøger blev udgivet i 1993, skrevet af polske Andrzej Sapkowski. Sidenhen er det blevet til to polske TV-serier, tegneserier og selvfølgelig de populære PC-spil, baseret på Sapkowskis drabelige univers. Det er dog først nu, efter succeser som HBOs ‘Game of Thrones’, at Hollywood har turdet satse på en stort anlagt TV-adaption, produceret af Netflix.

Serien omhandler Geralt of Rivia (Henry Cavill), der er en såkaldt ‘Witcher’; en race af mystiske og langtidsunge krigere, skabt af sort magi for at bekæmpe verdens monstre. Men i takt med, at monstertruslen er blevet mindre, begyndte menneskene at vende sig mod Witcherne. Der er nu kun ganske få tilbage, og Geralt vandrer nu rundt på sin trofaste hest for at opsøge monstre og slå dem ihjel for en god skilling. Da han bliver opsøgt af troldmanden Stregobor, der beder om hjælp til at dræbe en kvinde, der efter sigende kan ombringe verden, hvirvles den livstrætte kriger ind i et net af profetier og intense kampe, mens han må prøve at finde prinsessen Ciri, med hvem Geralt har et helt specielt bånd.

Det er altid med en vis ængstelse, at jeg sætter mig for at se en fantasy-serie. Hvad der er interessant i disse, er nemlig knap så meget masseoptrinene, men evnen til at fortælle en god historie og udpakke et universvmed en overskuelig baggrund og lade sig opsuge af dette, uden at man som ‘casual’ seer af fantasy (som f.eks. mig) ikke bliver sat totalt af, og det lykkes meget godt i de første fire afsnit af ‘The Witcher’. Det gælder dog stadig om at holde tungen lige i munden, for man bliver præsenteret for et væld af personer, der alle sammen skal opbygges og bindes til den centrale historie.

Generelt emmer hele serien af production-value., hvor vi både får imponerende overhead-shots af de forskellige dele af den verden, vi befinder os i. Lige fra isblå, sneklædte landskaber, grågrønne, mystiske templer til frodige og farvefyldte skovlandskaber. Samtidig er actionen også utroligt flot og blodigt iscenesat, både når vi taler store slag, og Geralts enlige dueller. Make-up- og monstereffekterne er rigtigt gode, og er en god blanding af praktisk magi, slimede monster-suits og CGI.
Det skal dog siges, at manuskripterne har en vis mængde plot-eksposition at pakke ud, og derfor kan serien til tider godt gå hen og føles en smule træg og sløv, og hen ved seriens andet og tredje afsnit kunne man godt ønske sig, at historien kommer tilbage til sin kerne … og så sker det. Men væbn dig med lidt tålmodighed og hold øjne og ører åbne, hvis du vil have det maksimale ud af serien.

Men skuespillet er også helt fantastisk. I rollen som Geralt er Henry Cavill perfekt castet, og manden er selv stor fan af både bøgerne og spillene, og man kan mærke, at han har tilbragt lang tid med karaktereren. Hans præstation er en blanding af knastør kynisme og en intimiderende positur, og det går som sagt ikke stille af sig, når der krydses klinger. Lars Mikkelsen er også god i sin, indtil videre, lille rolle som Stregobor, som man aldrig helt ved, hvor man har henne. Freya Allan er også god som den skræmte Ciri, Joey Batey er et godt comic-relief som skjald og Anya Charlotra er imponerende som den mutte og nedtrådte Yennifer, hvis skjulte, magiske potentiale kun venter på at blive forløst.

De første fire afsnit af den store fantasy-satsning er altså en mere end vellykket. Den er superflot, spændende, godt skrevet, har karismatisk skuespil og blodig, og hvis den kan holde fokus og momentum, står vi med en mere end værdig arvetager som det bedste stykke TV-fantasy siden (og lad os nu være ærlige her) Game of Thrones´ fjerde sæson.

Se ‘The Witcher’ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.