Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Anmeldelser » Anmeldelse: ‘Troll’

Anmeldelse: ‘Troll’

04/12/2022 | Flixfilm

Mens verden venter på den næste ‘Godzilla vs. Kong’ kan man jo nyde dette miks af kaiju-film og lokale norske sagn. Man skal bare ikke forvente noget mesterværk, der fornyer genren.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Den norske monsterfilm ‘Troll’ er instrueret af Roar Uthaug, der senest prøvede lykken i USA som instruktør af det unødvendige reboot af ‘Tomb Raider’, men han har lært noget i Hollywood, for mens kvaliteten ikke er helt i top, er ‘Troll’ stadig solid blockbuster-underholdning, der sørger for stort anlagte smadrescener mens vi på karaktersiden lige nøjagtigt undgår at se menneskene som papfigurer. Lige nøjagtigt.

Under bygningen af en ny underjordisk togbane i Norge, slippes en trold løs, der ikke spilder sin tid med at smadre alt på sin vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens regeringen desperat forsøger at finde ud af, hvordan man skal håndtere situationen, sendes der bud efter palæontologen Nora, og sammen med premierministerens assistent Andreas og militærmanden Kristoffer drager de ud på en mission for at finde Noras far, der er ekspert i lokale sagn, der måske har nøglen til at stoppe trolden.

Kan de nå at redde situationen før regeringen tager mere ekstreme midler i brug mod monstret, der hastigt nærmer sig Oslo?

Der er derfor tale om et velkendt ”ticking clock”-plot, hvor der både skal ordnes familieskår mellem Nora og hendes far, Tobias, der (selvfølgelig) ikke har talt med hinanden i mange år, uduelige politikere, der skal have den alvorlige situation forklaret af mere jævne folk før de træffer alle de forkerte beslutninger, og selvfølgelig er der et par magthavere, der nægter at indse den eksistentielle trussel.

Uthaug styrer alle disse løjer med en god sans for pacing og troldens hærgen er det bedste ved hele filmen, for alt det andet har vi set mange gange før (der er dog et par sjove tilføjelser som f.eks. at trolden har evnen til at lugte, når folk er kristne og en actionscene i et tivoli med et troldetema.

LÆS OGSÅ:   Jake Paul vs. Mike Tyson er den mest streamede sportsbegivenhed nogensinde

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også perioder, hvor filmen tager troldens synspunkt, og forsøger at indgyde monstret med en vis form for sympati mens kampen med det norske militær eskalerer.

Karaktererne har heller ikke megen dybde, hvor det mest interessante er Nora og Tobias’ forsøg på at genetablere deres forhold ved at komme sig over tabet af henholdsvis mor og kone. Andreas skal være regeringens logrende vagthund, og Kristoffer er manden, der kan levere brandtalerne til soldaterne inden de skal ud og slås.

Der er som sagt ikke mange overraskelser i ‘Troll’, men underholdningen er sikret i store bidder af filmen, og fans af monsterfilm får læssevis af scener med ødelæggelse og ”collateral damage” og skuespillet er med til at sælge historien noget bedre.

Alt i alt er ‘Troll’ alt hvad man forventer. Der er masser af action med en kæmpestor trold i midten, hovedkarakterer der skal overvinde ikke kun eksterne problemer, men også interne samt en instruktør, der forstår at holde gryden i kog og sørger for, at alle elementerne smelter sammen og skaber en ganske solid underholdningsfilm.

Se ‘Troll‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En Broadway-danserinde vil redde sine forældres lille natklub i provinsen og opfører en julerevy – hvor hun møder en mand, der kan alle de rigtige trin.

20/11 Vores verdenshave (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev livet under havets overflade i denne utrolige dokumentarserie, der udforsker hvert af Jordens fem oceaner.

20/11 Tilbedelse (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en 16-årig pige forsvinder, dukker der hemmeligheder op, som chokerer et lille lokalsamfund, mens venner og familie forsøger at rekonstruere hendes sidste færden.

Denne undergravende dokumentar afsløre de tricks, som brands bruger for at holde deres kunder forbrugende – og den reelle indflydelse, de har på vores liv og verden.


Se alle nye film og tv-serier