Anmeldelse: ‘Twilight of the Gods’

Den nordiske mytologi bliver gjort til grafisk animation for voksne i form af serien ‘Twilight of the Gods’. Der er smæk på vold, sex og stemning, og den fungerer efter hensigten.

Anmeldt af Michael Larsen.

Blandt verdens mytologier bliver den nordiske mytologi ved med at fascinere med dens guder og historierne om dem. Thor, Loke, Odin og mange flere finder man i mange medier som eksempelvis de versioner fra Marvel, hvor de er gjort som superhelte med et strejf af sci-fi fantasy. Herhjemme er vi danskere særligt glade for de fantastiske ‘Valhalla’-tegneserier, der var gode til at vise guderne på en menneskelig facon.

Animation er det oplagte medie at bruge til skildring af mytologiske guder og deres mægtige kræfter, og det må man sige, er tilfældet med den nye animationsserie for voksne; ‘Twilight of the Gods’. Serien er et led i det store samarbejde mellem Netflix og den omdiskuterede filmskaber Zack Snyder, der længe har haft fascinationen af mytologier, hvilket kan ses i ‘300’ og nogle af hans DC Comics-filmatiseringer. Han har skabt serien sammen med Jay Oliva og Eric Carrasco, og han har instrueret nogle af episoderne.

‘Twilight of the Gods’ handler om kvinden Sigrid (Sylvia Hoeks), der er halv menneske og halv jætte. Hendes bryllup med menneskekongen Leif (Stuart Martin) bliver brutalt afbrudt af den vrede tordengud Thor (Pilou Asbæk). Han udløser død og kaos med sin hammer og tordenlyn og ingen overlever, udover Sigrid og Leif.

Sigrid sværger hævn over Thor og indleder et skæbnesvangert samarbejde med den snedige gud Loke (Paterson Joseph) og dødsgudinden Hel (Jamie Chung) for at opnå sit mål. Men Thor er en nådesløs modstander, og hans far Odin blander sig også i konflikten med farlige metoder. Sigrid og Leif får dog hjælp fra en lille bande af forskellige krigere, men er det nok til at udfordre de nordiske guder?

På den visuelle plan er ‘Twilight of the Gods’ betagende at se på med sin grafiske stil og animation. Det giver virkelig følelsen af at se en grafisk roman bragt til live, som Snyder har meget god erfaring med fra sine tegneseriefilm. Der er fuld tryk på at vise vold og sex i mange scener, men der er lige så meget fokus på at portrættere en mørk og dunkel atmosfære, der er med til at gøre det uhyggeligt til tider. Der er også scener, der viser de lyriske sider af den spændende mytologi, der som bekendt var med til at inspirere forfattere som J. R. R. Tolkien.

Med hensyn til stemme-skuespillet i ‘Twilight of the Gods’, er det Sylvia Hoeks, der gør bedst indtryk med sin rolle som den hævntørstige Sigrid. Hendes stemme bringer meget personlighed til den rødhårede krigerinde, mens Pilou Asbæks stemme giver en perfekt fandenivoldskhed og arrogance til Thor. De andre karakterer når til gengæld aldrig at gøre det store indtryk i løbet af de otte episoder og virker derfor anonyme.

‘Twilight of the Gods’ er en meget bedre Netflix-produktion fra Zack Snyder i forhold til de trælse ‘Rebel Moon’-film. Serien er en fornøjelse at se på, mens det varer og er afgjort ikke for de helt små børn. Trænger man til at se noget mytologisk action og gys, så går man ikke helt galt med Snyders vilde og blodige fortolkning af de nordiske guder.

Se ‘Twilight of the Gods‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.