Anmeldelse: ‘Typewriter’ – sæson 1

‘Typewriter’ er hverken lige så uhyggelig som ‘Haunting of Hill House’ eller indkapsler barndommens møde med en skræmmende voksenverden som ‘Stranger Things’, men befinder sig et sted mellem disse to og ender mellem at være momentvis interessant og direkte kedelig.

Skrevet af Søren Meinertz.

Det er svært at lave gys til tv-formatet, for hvordan vedligeholder man en knugende, gåsehudsfremkaldende stemning igennem flere timer? Et af de seneste (og bedste) bud er den noget nær perfekte Netflix-adaption af Shirley Jacksons Haunting of Hill House, som formåede at omsætte et 250 siders forlæg til en episk, gysende familiesaga. Nu forsøger indiske Sujoy Ghosh at lave sin egen familiegyser for Netflix, og det er der kommet et noget blandet resultat ud af.

Typewriter handler kort sagt om Jenny, der som lille pige overværede sin bedstefars død i hænderne på et spøgelse. Mange år senere (og en hel del mere skeptisk) kommer Jenny tilbage til sin bedstefars villa, der nu har ry for at være et spøgelseshus, sammen med sin familie for at bo der. Det varer heller ikke længe før byen rammes af nogle mystiske dødsfald, og nogle af de lokale børn samt familien sætter sig for at kulegrave mysteriet om villaens fortid.

Dette er kun et skitse af seriens plot, for der foregår langt mere i løbet af de tre afsnit, som denne anmelder så af seriens fem episoder. Og det er også problemet. Der er for mange karakterer til, at man kan hægte sig fast på nogen af dem, for ingen af dem er særligt dybe eller interessante, men er i stedet papirtynde skabeloner af persontyper vi har set mange gange før og skuespillerne er tit så træagtige (især børnene) i deres replikføring, at ethvert forsøg på indlevelse falder til jorden.

Det er egentligt ærgerligt, for historien virker sine steder meget interessant og visse steder virkelig effektfuld i sin opbygning af en ubehagelig stemning. Engang imellem mindede stemningen og det visuelle udtryk mig en smule om hedengangne, nostalgiske tv-gys som ”Goosebumps” eller ”Are You Afraid of the Dark?” tilsat en lille ekstra portion blod og grimt sprogbrug. Desværre kommer vi aldrig rigtigt under huden på hverken børn eller voksne og stemning kan kun bære en serie så langt. Læg dertil oveni, at serien vader rundt i så mange, ligegyldige C- og D-plots, at når vi kommer tilbage til kerneplottet, så er opmærksomheden for længst væk og derfor slår serien aldrig rigtigt kloen i seeren.

Et andet irritationsmoment ved serien er den spøjse blanding af hindi og engelsk. Nu har jeg personligt aldrig været i Goa, så jeg skal ikke gøre mig klog på en anden kulturs sprogbrug, men i en serie tjener det ikke mange andre formål end at frustrere og distrahere seeren, når man skifter sprog halvvejs i en sætning.

Typewriter prøver at nå samme højder som tidligere Netflix-gysersucceser, men den, overordnet set, interessante historie bliver glemt i en dynge af ligegyldige plots, som virker klistret på fordi der skulle flere minutter på (Jennys børn forsvinder på et tidspunkt helt ud af serien), og personerne har ikke kød nok på sig til at vi kerer os om dem.

Se ‘Typewriter‘ på Netflix Danmark.

Anmeldelsen er baseret på de første tre afsnit af sæson 1.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med alle anmeldelser her.