Anmeldelse: ‘White Noise’

‘White Noise’ er en masse snak uden så meget at sige

Anmeldt af Emil Andersen.

Don DeLillos klassiske satiriske roman, ‘White Noise’, blev første gang udgivet i 1985. Historien udspiller sig i en fiktiv universitetsby, hvor en giftig eksplosion giver anledning til en større udforskning af overmætningen af nyheder og misinformation, snobberiet i den akademiske verden, vores overdreven afhængighed af farmaceutiske løsninger og frygten for kemikalier i luften vi indånder og i de fødevarer vi spiser.

Da den blev skrevet, var den en skarp kritik af den overdrevne forbrugerisme fra Reagan-årene i USA. Siden da har internettet og sociale medier fundet vej til vores verden og måske er bogen i virkeligheden mere relevant end nogensinde før?

‘White Noise’ følger professor Jack Gladney, spillet af den evige interessante Adam Driver, som har specialiseret sig i Hitler-studier på et lille kunstcollege i Midtvesten. Han og hans kone, Babette – Baumbachs egen partner, Greta Gerwig -, har begge været gift flere gange tidligere og har en blandet familie af børn, lige fra de sene teenageår til et lille fælles barn.

Deres eksistens er travl, fuld af familielivets fælles larm og den allestedsnærværende summen fra verden udenfor. Tro mod sin films titel holder Baumbach ‘White Noise’ i en konstant brummen, en snert af crosstalk, radio- og tv-reportager og højtalersystemet i et supermarked.

Effekten er sandsynligvis bevidst desorienterende, en sensorisk overbelastning, der er beregnet til at kaste os ind i en verden, der er genkendelig, men mere artikuleret end vores egen. Al den lyd og aktivitet smelter ildevarslende sammen i filmens andet kapitel, som følger nedfaldet af en ulykke med farlige kemikalier.

Familien evakuerer deres hjem og begiver sig ud på en mini-odyssé, der ser ud til at bringe dem tættere på faren i stedet for længere væk. Her får Baumbach forsøgt sig med bilulykker, eksplosioner og actionfyldte kulisser, der ikke kunne komme længere væk fra hans tidligere film.

Dette er første gang Noah Baumbach instruerer et manuskript han ikke selv har skrevet. En interessant ny vinkel for en forfatter-instruktør, der er så kendt for at vise sine personlige klager og minder på skærmen. Generelt laver Baumbach film, der er intelligente, bevidste og skæve med meget verbale hovedpersoner, der kæmper med aspekter af det moderne liv, hvilket igen ofte er dem, der kæmper med deres egen neurose.

Følelsen er fortsat, at Baumbach er mere herre over karakterdrevet materiale end med denne form for accelereret absurdistisk plotting, som fungerer i det omfang, det gør, delvist takket være Danny Elfmans kaotiske mørke score.

“Vi er skrøbelige skabninger omgivet af en verden af fjendtlige kendsgerninger,” siger Murray sent i handlingen og formulerer en tese om at lære at lukke verden ude. Det er svært at vide præcis, hvad Baumbach går efter her, andet end måske at minde os om, at nøglen til at leve i virkeligheden bare handler om leve dit liv. Men det behøver du sandsynligvis ikke en to timer og 16 minutters-film for at fortælle dig.

Se ‘White Noise’ på Netflix Danmark fra den 30. december.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.