Anmeldelse: ‘Xtreme’

Denne spanske actionfilm har masser af knogleknusende og godt koreograferede kampscener, men alt hvad der sker derimellem er så tyndslidt som et Linie 3-show og er alt for lang, men går man ind med dertil tilpassede forventninger, så er der da en vis underholdningsværdi at spore.

Skrevet af Søren Meinertz.

Max er lejemorder for et gangsterimperium i Barcelona, og ligger lunt i svinget til at blive boss, men da gangsterbossens biologiske søn Luciero (med hvem Max er vokset op med) forråder og henretter sin far og ligeledes Max’ søn, må Max sætte gang i en blodig hævnaktion sammen med Luciero’s søster, der ligeledes har et horn i siden på sin storebror.

På vejen møder de narko-gadesælgeren Leo, der sørme også har en vendetta med Luciero. Og derfra er det stort set den ene skudduel eller nærkamp efter den anden, mens de tre (eller i hvert fald de to af dem) slagter sig igennem Barcelonas underverden.

Der er tidspunkter i denne spanske Netflix-actionbasker, der nærmest virker som en parodi på papirtynde actionfilm. Som for eksempel, at karaktererne nærmest udelukkende taler i plot-exposition. Motiverne bliver konstant klarlagt gennem karakterenes dialog ikke gennem handlinger. Samtidig er selve plottet så forglemmeligt, at personerne konstant må minde hinanden om, hvem der dræbte hvem, ellers er der en chance for, at publikum har glemt det i mellemtiden. Og så må kan man sige, hvad man vil, men når en films dialog primært består af udvekslinger som ”Du dræbte hans søn” eller ”Jeg er ligeglad med ære”, så ved man, at man ikke ser den mest banebrydende film i verden.

Filmen er også alt for lang, og hele karakterer kunne klippes ud af historien uden at det ville ændre en tøddel på noget som helst. Den værste synder i den henseende er Leo, der tilsyneladende kun eksisterer i filmen for at Max og hans pap-søster har nogen at redde. For at hamre den helt i mål, bliver det også nævnt, at Leo aldrig har haft en far, hvortil Max nikker forstående. Mon de opbygger et far-søn forhold? Det er svært at sige, da de ikke deler mange scener sammen. Det virker som om, at forfatteren har spillet action-bingo og så set, hvor mange klicheer han kunne ramme i løbet af to timer.

Til gengæld er der så fart over feltet i de mange actionscener, og selvom fotograferingen engang imellem ødelægger lidt af den gennemarbejdede kampkoreografi, så er det bestemt aldrig kedeligt. Bedst er en mano-y-mano kamp mellem Max og en af Lucieros livvagter. En anden ting, der også er ret underholdende er skuespilleren, der spiller hovedskurken Luciero. Han nyder tydeligvis at spille sin rolle så over-the-top som overhovedet muligt, og er en perfekt modstander til Teo Garcia’s mere afmålte og stoiske Max.

‘Xtreme’ er overordentligt velkendt action, og fungerer bedst som baggrundsstøj, hvor højdepunkterne er kampscenerne, der så heldigvis er mange af. Alt andet kan du snildt skippe henover uden at miste overblikket over, hvorfor personerne på skærmen kæmper, for det skal de nok fortælle dig.

Se ‘Xtreme‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.