Anmeldelse: ‘Yes Day’

Jennifer Garners fingeraftryk er overalt på denne strømlinede familiekomedie, der gerne vil fremstå som mere vovet end den egentlig er.

Skrevet af Søren Meinertz.

I løbet af de seneste par år har Jennifer Garner gjort et stort nummer ud af at profilere sig selv som den perfekte uperfekte mor; komplet med flere formandsposter i ‘Save the Children’ og med-investor i et firma, der producerer økologisk baby-mad. Derfor virker det som en selvskreven profeti, at hun skulle producere en film, der behandler det at være en velstående familie fra forstæderne som et adrenalinpumpende actiondrama.

‘Yes Day’ er ¨baseret på bestselleren af samme navn, hvor børnene i en kernesund amerikansk familie tager styringen i 24 timer. I hverdagen danser børnene med faderen om morgenen, mens mor Garner må stå i køkkenet og konstant nægte børnene at udleve deres impulser. Da mor og far til et forældremøde bliver gjort opmærksomme på en video, kreeret af deres søn, der fremstiller moderen som en drakonisk tyran (glem det faktum, at børnene nærmest sprænger huset i luften på daglig basis), får det hende til at indse, at hun må genvinde sine børns respekt ved at give dem en dag, hvor børnene sætter dagsordenen – med et par regler, naturligvis.

Der ligger et stort potentiale for både farce og kaos i dette præmis, men der er ikke megen kant i denne middelmådige komedie, hvor montageklip og slow-motion gør det ud for egentlig inspiration. De komiske optrin er set mange gange før; mor får en make-over og kommer op at toppes med en anden kvinde i en forlystelsespark og far jages af hævngerrige fugle og slår testiklerne ved mere end én lejlighed. Og filmens største set-piece, der kulminerer i en vandballon-krig, virker mindre som et forbudt ønske, der endelig opfyldes og mere som et underligt detaljeret stunt, som tre børn ville have det meget svært med at arrangere.

Så selvom ‘Yes Day’ altså bestemt ikke mangler energi, mangler hjertet (jeg er sikker på, at skaberne bag filmen havde de bedste intentioner), og mange af jokesene vil ryge over hovedet på tiltænkte målgruppe (”I love the smell of Kool-Aid in the morning”) og optrinene er for ‘sikre’ til at fremstå som en ærlig eller fantasifuld rejse ind i kernefamiliers konflikter og søgen efter kompromiser. Alt går lige som det skal, og lur mig om børnene ikke også lærer, at forældrene gør ret i at sige nej til ting – som for eksempel at se denne film.

Jeg er med på, at filmen er tiltænkt børnefamilier, men pointerne er for letkøbte til rigtigt at give genlyd, og bare ‘fordi det er en børnefilm’, er det ikke i orden at slække. Hvis noget, er det denne slags film, der skal kæles ekstra meget for, hvor fantasien skal have lov til at blomstre. Og I må undskylde, men en film, hvor en rig forstadsfamilie skal spise en kæmpe is på tid (for så er den nemlig gratis), er ikke just topmålet af filmisk kreativitet i børnehøjde. Jeg må give den som den strenge forælder og sige ‘NEJ’ til ‘Yes Day’.

Se ‘Yes Day‘ på Netflix Danmark.

Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er dermed udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Se en oversigt med samtlige anmeldelser her.