Var du vild med ‘The Handmaid’s Tale’? Blev du opslugt af ‘Mindhunter’? Så kan du roligt sætte denne lille lækre haps af en serie på din to-watch list, da ‘Alias Grace’ med den nuværende #metoo-kampagne er dødaktuel i både serieverden og den glohede debat om seksuel chikane og udnyttelse.
Det er ikke mange måneder siden, at HBO havde premiere på ‘The Handmaid’s Tale’, som er blevet vel modtaget af både publikum og kritikere. Nu har Netflix løftet sløret for den seks-episoder-lange ‘Alias Grace’, der ligesom ‘The Handmaid’s Tale’ er en adaptation af en af Margaret Atwoods romaner.
Hvis man som seer allerede har set ‘The Handmaid’s Tale’ (og hvis ikke, så få det endelig gjort!), har man formodentlig på fornemmelsen, at Atwoods fortælling vil have omdrejningspunkt i kvinden og dennes rolle, hvorfra der udfolder sig en medrivende fortælling – og det holder stik! I ‘Alias Grace’ befinder vi os dog ikke i en dystopisk verden, men derimod i 1800-tallets Canada. Dog er fortællingen stadig lige så skræmmende aktuel.
Der er gået retro i underholdningsbranchen. Man rådyrker firser pop kultur som aldrig før og er man som mig et barn fra den periode, så føles det hele meget nostalgisk plus at man føler sig noget gammel. Suk…
En af de mest omtalte serier fra sidste år var uden tvivl ‘Stranger Things’ – skabt af brødrene Duffer. Den dyrkede uden skam alt det bedste fra firser-popkulturen med utallige referencer som man som publikum kunne more sig af. Men heldigvis gik det hele ikke op i det rene nørderi. For ‘Stranger Things’ havde en fantastisk historie at fortælle og den var sindssyg spændende. Historien om de nørdede drenge, en pige med telepatiske kræfter og et drabeligt monster fra en anden dimension tog verden med storm. Nu et år efter er anden sæson endelig klar til streaming. Er den ventetiden værd? Ja absolut!
‘Wheelman’ ender desværre med at være en spændingsløs actionthriller, der mest af alt minder om at se en anden udføre en afsindig kedelig begyndermission i Grand Theft Auto.
I løbet af de første 10 minutter af ‘Wheelman’ vil du undre dig over, om det er den rigtige film du har sat i gang. Det ligner ikke den actionthriller, som Netflix ellers beskriver, for der sker ikke noget som helst. Man kan fristes til at tro, at denne meget lidt action-lignende begyndelse er et interessant kunstnerisk greb, der skal munde ud i en anderledes vinkel på en kendt genre.
Der er ikke noget at gøre. Halloween rykker tættere på og overalt i butikkerne og gaderne er der pyntet op med skeletter, dæmonisk smilende græskarer og andre gespenster. Filmverdenen holder sig ligeledes heller ikke tilbage for at fylde vores digitale videohylder op med fristelser, der skal forsøge at fuldende en gysende og råkold efterårsaften, hvor vi kan putte os vel til rette; enten alene eller sammen med andre og nyde et godt gys.
‘Mindhunter’ er ligesom de seriemordere, som FBI-agenterne interviewer: Du vil være skeptisk til at starte med, men snart er du opslugt af en dragende fortælling.
“How can you shoot, what you can’t see?” spørger en psykotisk gidseltager, der tror at han er usynlig, i første scene af Netflix’ nye krimiserie ‘Mindhunter’. Og netop denne sætning skal vise sig at være dét spørgsmål, der forbliver aktuelt i løbet af hele sæsonen: For hvordan kan man egentlig forebygge seriemordere, hvis man ikke forstår, hvorfor de er blevet, som de er?
