‘Ball and Chain’ med Dwayne Johnson og Emily Blunt lander hos Netflix
16/05/2020 | FlixfilmNetflix har haft den store pengepung op af lommen og erhvervet sig rettgihederne til actionfilmen ‘Ball and Chain’ med Dwayne Johnson og Emily Blunt i hovedrollerne.
Det bekræfter streamingtjenesten i en pressemeddelelse.
‘Ball and Chain’ er løst baseret på tengeserien af samme navn, der udkom i 1999, og handler om anspændt ægteparret Edgar (Johnson) og Mallory Bulson (Blunt), som efter års kamp med hinanden endelig er klar til en skilsmisse.
Den plan bliver dog forpurret, da en mystiske meteor styrter ned i nærheden af dem og giver dem superkræfter. De overnaturlige kræfter virker dog kun når de er sammen og nær hinanden, så spørgsmålet er om deres nye evner giver dem mod på at redde ægteskabet?
Artiklen fortsætter under annoncen
Manuskriptet skrives af Oscar-nominerede Emily V. Gordon (‘The Big Sick’, ‘Little America’), mens Dwayne Johnson, Dany Garcia, Emily Blunt og Hiram Garcia er tilknyttet som producere.
Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvem, der skal sidde i instruktørstolen.
Dwayne Johnson var senest aktuel i ‘Jumanji: The Next Level’ mens Emily Blunt senere på året vil kunne ses på det store lærred i efterfølgeren ‘A Quiet Place 2’, der oprindelig skulle have haft premiere tidligere på året, men det satte Covid-19 en stopper for.
Det amerikanske medie Deadline skriver, at flere filmstudier var ude efter actionfilmen, som dog landede hos Netflix da de var villig til at lægge flest penge på bordet.