Ben Stiller kaster sig over ny Netflix-film; The Eggplant Emoji
31/01/2017 | FlixfilmDen amerikanske komiker Ben Stiller og skaberne af komedie-serien Workaholics, har kastet sig ud i et nyt Netflix-projekt, som gerne skulle udmunde i filmen; The Eggplant Emoji.
Det skriver The Hollywood Reporter.
Filmen, som skulle være i samme stil som Superbad med en masse sindssyge situationer og ubehøvlet dialog, handler om en dreng, der ved et tilfælde får skåret sin penis af mens han er på campingferie med vennerne. Herefter starter den vilde jagt for at redde legemesdelen før det er for sent.
Titlen; The Eggplant Emoji, refererer naturligvis til den velkendte emoji, som ved første øjekast godt kan ligne en penis.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ben Stiller (Zoolander, Tropic Thunder) er producer på filmen, mens der endnu ingen forlydninger om hvorvidt han også vil medvirke. Produktionen af The Eggplant Emoji er dog stadig på et tidligt stadie, så der er generelle ingen informationer vedrørende rollebesætning.
The Eggplant Emoji er åbenbart et eftertragtet projekt for The Hollywood Reporter skriver, at Netflix vandt rettighederne over fem andre produktionsselskaber.
Der er ingen oplysninger om hvornår The Eggplant Emoji får premiere på Netflix.