Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Black Mirror’ rygtes tilbage i december

‘Black Mirror’ rygtes tilbage i december

03/12/2018 | Flixfilm

black mirror sæson 5 netflix december 2018Den dystopiske sci-fi-serie ‘Black Mirror’ rygtes at vende tilbage med nye afsnit på Netflix den 28 december.

Afsløringen skete på Twitter, hvor streamingtjenesten Netflix skrev premieredatoen i et tweet, som af uvisse grunde nu er blevet slettet.

I meddelelsen stod der ‘Black Mirror: Bandersnatch”, hvilket kan antyde, at der er tale om et specialafsnit og ikke den længeventede femte sæson.

Der er tidligere udkommet et juleafsnit af ‘Black Mirror’ og det er derfor ikke helt urealistisk, at der er tale om netop dette.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flixfilm holder naturligvis øje med om Netflix bekræfter datoen og kommer med flere informationer.

Tidligere på året var der også rygter om, at Netflix var ved at lave et interaktivt afsnit af ‘Black Mirror’, hvor seeren skal være med til at bestemme handlingen.

Netflix har tidligere lavet interaktive serier, men disse har udelukkende været henvendt til børn. Et interaktivt ‘Black Mirror’-afsnit vil dermed være første gang, at voksne er i målgruppen.

LÆS OGSÅ:   Netflix afslører premieredato for Hayao Miyazakis 'Drengen og hejren'

Serien ‘Black Mirror’ er skabt og skrevet af Charlie Brooker og tager pulsen på samfundets kollektive uro, der er forbundet den moderne verden, og hver ny episode er en skarp historie fyldt med spænding, der udforsker temaer om moderne tech-paranoia. Det spektakulære ved ‘Black Mirror’ er, at seriens handling, skuespillere og miljø skiftes for hvert afsnit. Det er således intet genkendeligt, der går igen i de forskellige episoder, som dog oftest udspiller sig i en mørk sci-fi verden med teknologi som omdrejningspunktet.

Se ‘Black Mirror‘ på Netflix Danmark.




Skriv kommentar