‘Cobra Kai’ slutter efter sæson 6
21/01/2023 | FlixfilmEnden er ved at nærme sig for en af streamingtjenesten Netflix helt store seriehits.
Det er nemlig netop blevet annonceret, at den sjette sæson af ‘Cobra Kai’ bliver den sidste.
Det bekræfter skaberne Josh Heald, Jon Hurwitz og Hayden Schlossberg, og Netflix på de sociale medier og i en video, som kan ses nedenfor.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Cobra Kai’ følger op på de ikoniske film om ‘The Karate Kid’, og foregår 30 år efter begivenhederne til 1984 All Valley Karate Tournament hvor rivaliseringen mellem Johnny og Daniel er blusset op igen – og deres familier er nu trukket med ind i konflikten.
‘Cobra Kai’ har siden premieren på første sæson i 2020 været meget populær hos Netflix-medlemmerne og selv femte sæson, der udkom i september 2022, var blandt de mest streamede serier. Men der var dog også begyndt, at vise sig en form for metaltræthed i universet. Som vores anmelder skrev i den 4-stjernet anmeldelse;
“Plotmæssigt går sæsonen lidt i stå halvvejs og har et par episoder, der slæber sig med tunge skridt mod det uundgåelige klimaks, men når vi så endelig når finalen, er det bestemt ventetiden værd. (..) Den er (næsten) konstant underholdende, men karaktererne er også ved at være udtømt efter fem sæsoner og halvtreds afsnit.”
Man kan dermed konstatere at skaberne er beviste om at stoppe med legen er god, og ikke trække historien ud i det uendelige.
Det er ikke oplyst hvornår vi kan forvente, at se ‘Cobra Kai’ sæson 6 på Netflix, men produktionen begynder senere på foråret. Skaberne har dog lovet, at det bliver den “største og slemmeste” sæson i serien.
Se ‘Cobra Kai‘ på Netflix Danmark.
Oswald Tolman Cobra Kai 6