Dansk filmfond i dialog med Netflix
30/05/2014 | FlixfilmDen danske filmfond Copenhagen Film Fund vil gerne have internationale dramaserier til Danmark og afsløre overfor MediaWatch, at fonden på nuværende tidspunkt er i dialog med bl.a. streamingtjenesten Netflix.
“Vi ligger i generelle dialoger med både Netflix og HBO Nordic om flere projekter. Vi opmuntrer dem til at investere i dansk drama,” siger adm. direktør Thomas Gammeltoft, Copenhagen Film Fund.
Det er især Netflix-serien Lilyhammer, som filmfonden skæver til. Lilyhammer er nemlig blevet produceret den norske tvstation NRK i samarbejde med Netflix. Serien er blevet så stor en succes for streamingtjenesten, at en tredje sæson er på vej.
Fonden har et budget på 35 mio. kr. til og med 2016, som er samlet sammen af bl.a. kommuner og produktionsselskaber i området. Til sammenligning kostede Lilyhammer sæson 2 ca. 50 mio., mens den kommende sæson 3 rygtes at have et budget på over 100 millioner kroner. Man kan dermed antage at filmfonden kun har budget til, at investere i én international serie over de kommende år.
Artiklen fortsætter under annoncen