Eksklusiv premiere: House of Cards på Netflix
01/02/2013 | FlixfilmI dag har serien House of Cards premiere på Netflix. Hele første sæson, bestående af 13 afsnit kan ses med det samme. House of Cards er Netflix’ første egen-produktion og vil dermed kun være tilgængelig på Netflix-tjenesten.
House of Cards handler om Francis Underwood, spillet af Kevin Spacey, der er en mesterlig, karismatisk og hensynsløs politiker. Sammen med sin kone Claire beslutter Francis sig for at tage hævn over de øvrige politkere, da han ikke får en toppost i Washington. Serien to første afsnit er instrueret af David Fincher som også har stået bag The Social Network, Seven og Fight Club.
House of Cards har allerede fået flotte anmeldelser af de danske medier. Blandt andre give filmsiden Filmz serien 5 ud af 6 stjerner og avisen Information skriver, “House of Cards er, som man kan forvente af en tv-serie signeret den perfektionistiske billedmager David Fincher […] og Washington tager sig på én gang tiltalende og ganske afskrækkende ud.”
Der er foreløbigt planlagt to sæsoner af House of Cards.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se House of Cards på Netflix: Link.
det bliver rigtigt fedt at se dem. jeg kan se at min ide med at “vise” nye episoder i film oversigten er godkendt! 🙂 dejligt.
Har set de første 2 afsnit og er HOOKED! Kæft, det er godt 🙂
Vi har ikke fået set et afsnit endnu, men vi glæder os til at se Kevin Spacey i aktion. Han er en fantastisk skuespiller.
Rigtig rigtig godt, har set alle afsnit på rekordtid. Nu glæder vi os til sæson 2.
[…] kommende originale serier fra Netflix inkluderer anden sæson af det politiske drama House of Cards med Kevin Spacey og Robin Wright i hovedrollerne, Ricky Gervais’ komedie-drama Derek, fjerde […]