Fares Fares laver Netflix-film ‘A Day and a Half’
22/05/2022 | FlixfilmNetflix annoncerede forleden den kommende svenske film ‘A Day and a Half’, som instrueres af Fares Fares (‘Westworld’, ‘Chernobyl’, ‘Afdeling Q’). F
Filmen har Alexej Manvelov (‘Chernobyl’) og Alma Pöysti (‘Tove’) i hovedrollerne – sammen med Fares Fares, der samtidig får sin debut som instruktør.
For at blive genforenet med sin datter tager Artan (Alexej Manvelov) i ‘A Day and a Half’ sin ekskone Louise (Alma Pöysti) som gidsel og begiver sig ud på et spændende og følelsesladet roadtrip sammen med politibetjenten Lukas (Fares Fares).
Rejsen tager dem gennem det landlige Sverige en varm sommer, alt imens de har politiet lige i hælene.
Artiklen fortsætter under annoncen
Fares Fares, instruktør og en af de ledende roller i filmen siger: ”Jeg glæder mig meget til at folde denne historie ud på skærmen, og jeg føler mig privilegeret over at have nogle af de bedste skuespillere og team med ombord til at få det til at ske.”
Claire Willats, Director of Film, Norden, hos Netflix udtaler : “Vi er beærede over, at Netflix vil danne hjem for den første film instrueret af Fares Fares, og vi glæder os til at arbejde med et så talentfuldt hold både foran og bag kameraet. A Day and a Half er i sin essens en intim historie om tab, løgn, bedrag, kærlighed, fordomme og familie – pakket ind i et intenst thriller-format.”
Den svensksprogede film er inspireret af virkelige hændelser, og optagelserne vil begynde i Sverige i slutningen af maj 2022.
Filmen får global premiere på Netflix i 2023.