Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Fra Spice Girl til modeikon: Netflix laver dokumentar om Victoria Beckham

Fra Spice Girl til modeikon: Netflix laver dokumentar om Victoria Beckham

21/08/2024 | Flixfilm

Først var det hendes mand, David Beckham, som var i fokus i den populære serie ‘Beckham‘ fra 2023, men nu får Victoria Beckham også sin egen Netflix-serie.

Det bekræfter streamingtjenesten Netflix, som dog endnu ikke kan sætte navn på dokumentarserien.

Produktionen af serien er netop begyndt og den følger Beckham og hendes mode- og skønhedsforretning. For nok er hendes tid som Posh Spice i Spice Girls, forbi, men i dag har Victoria Beckham opbygget et modeimperium – og nu får fans mulighed for at se historien bag det hele.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med eksklusiv adgang til Victoria, hendes familie og de nærmeste, udforsker serien hendes tid i det globale rampelys.

Efter ægtemanden David Beckhams dokumentarserie, der skildrer hans vej til berømmelse som succesfuld fodboldspiller og popkulturikon, lover den kommende dokumentar at komme helt tæt på den tidligere popstjerne, mens hun jonglerer med sin forretning og familieliv.

LÆS OGSÅ:   Netflix lukker komedieserien 'Unstable'

Victoria dukkede også op flere gang i ‘Beckham’ og medvirkede blandt andet i et famøst klip hvor hun fortæller, at hun voksede op i middelklassen – selvom at hendes far hentede hende fra skole i en Rolls Royce!

Dokumentarserien er lavet af de samme skabere bag Netflix-serierne ‘Beckham’, ‘Pamela: a love story’, ‘The Greatest Night in Pop’, den Emmy-nominerede Nicola Howson og den BAFTA-nominerede Julia Nottingham.

Det forventes at serien om Victoria Beckham får premiere på Netflix i løbet af 2025.




Skriv kommentar