‘Helikopterkuppet’: Én af de mest spektakulære forbrydelser bliver til Netflix-serie
16/08/2024 | FlixfilmNetflix er på vej med en ny action-thriller-serie om et af de mest dristige røverier i historien.
I ‘Helikopterkuppet’ lander en helikopter på taget af landets sikreste pengedepot i Stockholm, Sverige, og politiet kan kun se til, mens røverne forsvinder med flere millioner dollars. Ikke et eneste skud affyres.
Serien er baseret på virkelige hændelser, men fortæller meget mere om det spektakulære kup, som skete en tidlig morgen i september 2009, end hvad der tidligere har været kommunikeret i offentligtheden.
Artiklen fortsætter under annoncen
Røverne slap afsted med 4 millioner dollars i kontanter og syv gerningsmænd blev til sidst fanget og dømt efter en intens menneskejagt.
Den dykker ned i planlægningen, opfindsomheden og modet, der skal til for at udføre en af de mest dristige forbrydelser i verdenshistorien.
På rollelisten ses Mahmut Suvakci, Ardalan Esmaili, Iskra Kostic, Dejan Milacic, Erik Svedberg-Zelman, Vic Carmen Sonne, Johanna Hedberg og Wim Elfwencrona.
‘Helikopterkuppet’ aka ‘The Helicopter Heist’ er på i alt 8 episoder og instrueres af Daniel Espinosa (‘Morbius’, ‘Safe House’), mens historien er skrevet af Ronnie Sandahl (‘Borg vs. McEnroe’), baseret på Jonas Bonniers bedst sælgende actionfyldte spændingsroman ‘Helikopterrånet’, der blev udgivet i 2017.
Se ‘Helikopterkuppet’ på Netflix Danmark fra den 22. november 2024.