Hurtigste internetudbyder til Netflix i 2016
16/11/2016 | FlixfilmI 2013 oprettede streamingtjenesten Netflix en hjemmeside hvor man kunne sammenligne internetudbydere og dermed kunne se hvilet selskab, der kunne tilbyde den bedste Netflix-oplevelse.
På daværende tidspunkt leverede Waoo den bedste oplevelse af Netflix med en hastighed på lidt under 3 Mbps. Meget er dog sket på 3 år og derfor har vi valgt at kigge på statistikken endnu en gang.
Et hurtigt kig på ranglisten, som også kan ses nedenfor, viser at Waoo ikke længere er på førstepladsen. Den er blevet overtaget af YouSee, som følges af Waoo og Stofa.
Kigger man nærmere på listen er det dog ikke kun ranglisten, der er interessant, men også hastigheden. Førstepladsen i 2013 havde en hastighed på lidt under 3 Mbps, men i dag er hastigheden lidt over 4 Mbps. Ikke overraskende betyder det at den generelle internethastighed er blevet forbedret de seneste år.
Artiklen fortsætter under annoncen
I bunden ligger Telenor og Telia, hvilket de også gjorde i 2013. De har dog også fået en højere hastighed, men altså ikke nok til at de kunne vinde sig til en bedre plads på ranglisten.
Listen over de hurtigste internetudbydere til Netflix opdateres hver måned og kan ses her: Link.
Netflix ønsker, at deres medlemmer skal have den bedste oplevelse når de streamer film og serier, og dette er sandsynligvis også grunden til at Netflix offenliggører ranglisten. Hvis man dermed ønsker den bedste kvalitet og oplevelse bør man vælge blandt de internetudbydere, der ligger højt på listen.