“I’m back, baby!” Arnold Schwarzenegger giver den gas i ny actionserie på Netflix
27/02/2023 | FlixfilmSidste år kunne Netflix annoncere, at en ny spion-serie med det østrigske/amerikanske muskelbundt Arnold Schwarzenegger var under udvikling.
Nu kan streamingtjenesten løfte sløret for første teaser, som kan ses nederst i artiklen, samt premieredatoen.
Actionserien har fået navnet ‘FUBAR’, som oftest er en forkortelse for ‘fucked up beyond all repair’, og den kan ses på Netflix Danmark fra den 25. maj.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘FUBAR’ er skabt af Nick Santora (‘Most Dangerous Game’, ‘Prison Break’), og har Arnold Schwarzenegger i hovedrollen som en CIA-medarbejder, der opdager en familiehemmelighed i samme øjeblik at han skal på pension.
Han bliver derfor tvunget tilbage i marken for at få klaret det sidste job, mens han skal tackle familien blandt spioner, action og humor.
Det er Arnold Schwarzeneggers første tv-serie nogensinde, og han får selskab af Monica Barbaro (‘Top Gun: Maverick’), Jay Baruchel (‘How to Train Your Dragon’), Fabiana Udenio (‘Jane the Virgin’) m.fl.
Om serien udtaler muskelbundtet – “Overalt hvor jeg bevæger mig spørger folk mig om hvornår jeg skal lave en ny actionkomedie som ‘True Lies’. Nå, her er den. ‘FUBAR’ er actionfyldt og vil få dig til at grine – og ikke kun i to timer. Du får en hel sæson,” siger Schwarzenegger.
‘FUBAR’ har premiere på Netflix Danmark den 25. maj.
Jeg synes Arnold er super god i den her serie.
En anden rolle og han gør det godt
Dejligt at der kommer en sæson mere