‘Insecure’ – Prisbelønnet HBO-serie kommer på Netflix
22/07/2023 | FlixfilmDet er kun få dage siden, at Flixfilm kunne afsløre, at Dwayne Johnsons HBO-serie ‘Ballers‘ snart vil blive tilgængelig på den danske Netflix.
Men nu har endnu en HBO-serie meldt sig på banen og overhaler ‘Ballers’ indenom.
Der er tale om den Emmy-vindende amerikanske dramakomedieserie ‘Insecure’ fra 2016, der kan streames fra den 1. august.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Insecure’ følger op- og nedturene hos de bedste venner, Issa og Molly, mens de balancerer livsmål, akavede møder og romantiske relationer i deres færden i Los Angeles.
Find en trailer til serien, som har Issa Rae, Yvonne Orji, Jay Ellis og Lisa Joyce på rollelisten, nederst i artiklen.
Serien løb over skærmen på HBO frem til 2021 og består af i alt 44 afsnit fordelt over 5 sæsoner.
Det er alle 5 sæsoner af ‘Insecure’, som vil kunne ses fra premieredatoen.
HBO-serier er begyndt at markere deres indtræden på Netflix, efter at førstnævnte er kommet i økonomiske problemer. Derfor har HBO valgt at sælge streamingrettighederne til flere af deres hit-serier til Netflix for at få lidt penge i kassen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Foruden ‘Insecure’ og ‘Ballers’ forventes det også, at HBO-serierne ‘True Blood’, ‘Band of Brothers’, ‘The Pacific’ og ‘Six Feet Under’ lander på Netflix i Danmark inden længe.
Se ‘Insecure’ på Netflix Danmark fra den 1. august.