Jorden er giftig i ny sci-fi film fra Netflix med Anthony Mackie
10/01/2019 | FlixfilmI næste uge har streamingtjenesten Netflix premiere på den nye originale science fiction film ‘IO’, der blandt andet har Anthony Mackie (‘Avengers: Infinity War’) og Margaret Qualley (‘The Leftovers’) på rollelisten.
Filmen får premiere fredag den 18. januar og Netflix har netop udsendt første trailer, som kan ses nederst i artiklen.
I ‘IO’ er Sam (Qualley) en ung videnskabskvinde og en af de sidste overlevende efter en katastrofe på Jorden, som har gjort planeten ubebolig. Hun er fast besluttet på at finde en måde, hvorpå menneskene kan tilpasse sig og overleve i stedet for at forlade deres verden.
Men da den sidste transport gør sig klar til at forlade planeten og rejse mod en fjern koloni, møder hun Micah (Mackie), en anden overlevende, og hun kommer i tvivl om sin beslutning.
Artiklen fortsætter under annoncen
Hun må nu vælge, om hun vil følges med ham til resten af menneskeheden, eller om hun vil blive og kæmpe for Jordens overlevelse.
‘IO’ er instrueret af franske Jonathan Helpert, der er forholdsvis ny på den internationale scene og produceret af Jason Berman (‘Burning Sands’, ‘Little Evil’) og Laura Rister (‘The Most Hated Woman in America’).
Se ‘IO’ på Netflix Danmark fra den 18. januar.