Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Kærlighed for voksne’ brager ind på hitlisterne

‘Kærlighed for voksne’ brager ind på hitlisterne

29/08/2022 | Flixfilm

Den første danske Netflix-film ‘Toscana‘ med Anders Matthesen blev et massivt hit ude i den store verden, og det lader til at streamingtjenesten har endnu et dansk hit på hånden.

I fredags havde Netflix nemlig premiere på deres anden danske film ‘Kærlighed for voksne‘ – en spændingsmættet thriller fyldt med en masse uventede drejninger, og hvor intet er, som det ser ud til – og den ser ud til at klare sig endnu bedre end ‘Toscana’!

I flere end 50 lande er ‘Kærlighed for voksne’ netop nu i top 3 over de mest sete titler på streamingtjenesten, viser en opgørelse lavet af Flixfilm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det dansksprogede kærlighedsdrama er dermed strøget direkte op i toppen på hitlisterne over hele verden – i lande hvor dansk er blandt de mest eksotiske fremmedsprog.

‘Kærlighed for voksne’ topper i Danmark med en førsteplads, mens den i Bahamas, Chile, Tyskland, Mexico, Italien, Sydafrika, Norge, Peru og 37 andre lande ligger på en andenplads over de mest sete film.

LÆS OGSÅ:   Nyheder på Netflix (Uge 46 – 2024)

I USA, hvor Netflix har mere end 70 millioner medlemmer, startede filmen på en syvendeplads, men har over weekenden kravlet sig helt op på fjerdeplads.

‘Kærlighed for voksne’ er instrueret af Barbara Rothenborg (‘Hvide Sande’) med prisvindende Dar Salim (‘Sort Krabbe’, ‘Borgen’, ‘Game of Thrones’) og Sonja Richter (‘Elsker dig for evigt’, ‘Broen’, ‘Afdeling Q: Kvinden i buret’) i hovedrollerne.

I thrilleren bliver den hårfine grænse mellem kærlighed og had livsfarlig, da en Leonora (Sonja Richter) opdager sin mands (Dar Salim) affære — og de tager begge ekstreme midler i brug for at få, hvad de vil have.

Se ‘Kærlighed for voksne‘ på Netflix.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix
28/11 Find mig i Paris (Sæson 1)
(Sæson 1)

En ung ballerina rejser uden at vide det fra 1905 til nutidens Paris, hvor hun må tilpasse sig det 21. århundrede, beskytte sin hemmelighed og finde en vej hjem.

En romantisk bryllupsweekend i Las Vegas går skævt, da mænd og kvinder prøver at overgå hinanden på en løssluppen nat fyldt med udsvævelser.

To forsmåede eks’er opdager, at deres bedre halvdele er søskende, og må holde jul under samme tag – samtidig med at de skjuler deres romantiske historie.

27/11 Chef’s Table (Sæson 7)
(Sæson 7)

I denne prisnominerede dokumentarserie får vi et indblik i nogle af de internationale stjernekokkes køkkener og tankegang, når de omdefinerer begrebet gourmetmad.


Se alle nye film og tv-serier