Lady Gaga åbner op om sine personlige problemer i ny dokumentar
20/09/2017 | FlixfilmDen 22. september har Netflix premiere på deres originale dokumentar ‘Gaga: Five Foot Two’, der følger musikeren og provokatøren Lady Gaga, når hun udgiver et nyt album, forbereder sin optræden til halvlegen i Super Bowl og håndterer både fysiske og følelsesmæssige kampe.
Streamingtjenesten har ligeledes løftet sløret for den fulde trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Dokumentaren får premiere netop som den 31-årige Lady Gaga – med det borgerlige navn Stefani Joanne Angelina Germanotta – har aflyst hele sin kommende Europa-turne, som skulle have bragt hende forbi København og Royal Arena den 21. oktober 2017.
Koncerten er blevet aflyst p.g.a. sygdom og i dokumentaren åbne Gaga op for sin sygdom og personlige problemer, der blandt andet indebære kroniske smerte, hvilket har været medvirkende til hendes aflysning af koncerten på dansk jord.
Artiklen fortsætter under annoncen
Foruden de personlige og følelsesmæssige kampe, følger ‘Gaga: Five Foot Two’ også tilblivelsen af Lady Gagas albom ‘Joanne’ fra 2016, samt hendes hverdag sammen med familie og venner i en periode på over otte måneder.
‘Gaga: Five Foot Two’ er instrueret af den Emmy-nominerede filmskaber Chris Moukarbel (Banksy Does New York, Me at the Zoo).
Se ‘Gaga: Five Foot Two’ på Netflix Danmark fra den 22. september.