‘Lost’ er tilbage på Netflix
15/08/2024 | FlixfilmDen amerikanske spændingsserie ‘Lost’ har gjort comeback på Netflix Danmark!
Det betyder, at alle 121 episoder – fordelt over 6 sæsoner – nu igen kan ses på streamingtjenesten.
Kultserien har tidligere været en del af udvalget på Netflix, men blev fjernet helt tilbage i 2014. Dermed har den tankevridende serie atter indtaget Netflix efter 10 års fravær.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Lost’ var én af de mest populære serier på Netflix, da den forsvandt fra Netflix, så dens comeback skal nok vække glæde hos den store fanskare.
I ‘Lost’ styrter et fly ned på vej fra Sydney til Los Angeles. Flyet brækker over midt i luften og passagererne spredes ud over en mystisk tropisk ø i Stillehavet.
Passagererne fra den forreste del af flyet lander på en strand. Dem, der sad i den bagerste del af flyet, lander … på en anden strand.
Herefter starter mystikken for de overlevende og de finder hurtigt ud af at de ikke er alene på øen.
Da serien løb over amerikansk tv fra 2004 til 2010 blev den hurtigt et stort hit – i særdeleshed de første sæsoner – og satte nye standarder for sci-fi spændingsserier.
Artiklen fortsætter under annoncen
Rollelisten i ‘Lost’ er massiv, men består af flere navne som efterfølgende har fået godt gang i karrieren, heriblandt Dominic Monaghan (‘Ringenes Herre’), Maggie Grace (‘Fear the Walking Dead’), Ian Somerhalder (‘The Vampire Diaries’), Malcolm David Kelley (‘Insecure’) og Evangeline Lilly (‘Ant-Man’).
Den prisvindende serie er skabt af bl.a. J. J. Abrams, som er blevet et stort navn i filmbranchen med storfilm som ‘Super 8’, ‘Star Trek Into Darkness’ og ‘Star Wars: The Force Awakens’.
Se ‘Lost‘ på Netflix Danmark.