Marlon Wayans er tilbage i gyserkomedien ‘The Curse of Bridge Hollow’
14/09/2022 | FlixfilmMed megahittet ‘Scary Movie‘ fra 2000, som var en vellykket parodi på alverdens gyserfilm, blev den amerikanske komiker og skuespiller Marlon Wayans i velkendt ansigt hos generationens teenagere.
Nu er han tilbage i den nye gyserkomedie ‘The Curse of Bridge Hollow’, som får eksklusiv premiere på Netflix.
Streamingtjenesten har netop frigivet første trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘The Curse of Bridge Hollow’, som har premiere den 14. oktober, handler om en far (Marlon Wayans) og hans teenagedatter (Priah Ferguson), der er tvunget til at slå sig sammen og redde deres by efter at en gammel og drilsk ånd vækker Halloween-dekorationer liv, som skaber kaos i lokalsamfundet.
Priah Ferguson er også et velkendt ansigt hvis man har streamet seriehittet ‘Stranger Things‘. Her spiller hun nemlig den irriterende lillesøster Erica Sinclair til Lucas Sinclair, spillet af Caleb McLaughlin.
Foruden ovenstående medvirker også Kelly Rowland, Rob Riggle, John Michael Higgins og Lauren Lapkus.
‘The Curse of Bridge Hollow’ er instrueret af Jeff Wadlow, som tidligere har været bag kameraet på
‘True Memoirs of an International Assassin‘, ‘Kick-Ass 2’ og ‘Never Back Down’.
Det er i øvrigt den tredje Netflix-film som Marlon Wayans spiller hovedrollen i. Det tidligere titler inkluderer ‘Sextuplets‘ og ‘Naked‘.
Hvorvidt ‘The Curse of Bridge Hollow’ bliver et ligeså stort hit som ‘Scary Movie’ må vi se når filmen lander på Netflix Danmark den 14. oktober.