Martin Scorsese producerer hjerteskærende drama ‘Pieces Of A Woman’
18/11/2020 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har netop udsendt trailer og premieredato på ‘Pieces Of A Woman’, som er en intens og gribende fortælling instrueret af den prisbelønnede instruktør Kornél Mundruczó og produceret af Martin Scorsese.
‘Pieces Of A Woman’ har eksklusiv premiere på Netflix den 7. januar 2021, og find traileren nederst i artiklen.
Filmen følger parret Martha og Sean Carson (Vanessa Kirby og Shia LaBeouf), som oplever at deres vidunderlige hjemmefødsel går galt på værst tænkelige måde. Parret er nu splittet i mellem at lære at leve med deres tab samt at retsforfølge jordermoderen, som har forsømt hendes forpligtelser.
Foruden ovenstående medvirker også Molly Parker, Sarah Snook, Iliza Shlesinger, Benny Safdie, Jimmie Fails og Ellen Burstyn.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Pieces Of A Woman’ havde tidligere på året premiere på Venedig og Toronto Film Festival hvor den blev modtaget med stående ovationer, hvorefter Netflix var hurtige til at erhverve sig de internationale streamingrettigheder. Hovedrolleindehaver Vanessa Kirby modtog også prisen for bedste kvindelige hovedrolle ved Filmfestivalen i Venedig for sin portrættering af den sønderknuste kvinde.
Forinden premieren på Netflix forventes det også, at filmen vil blive vist i et mindre antal danske biografer fra den 30. december 2020.
Se ‘Pieces Of A Woman’ på Netflix Danmark den 7. januar.