Marvel-eventyr slut: ‘The Punisher’ og ‘Jessica Jones’ droppet
18/02/2019 | FlixfilmNu er det ganske vist – Det eksklusive makkerskab mellem streamingtjenesten Netflix og Marvel er nu endegyldigt slut efter at de to sidste serier i samarbejdet har fået kniven.
Det er dermed slut med ‘The Punisher’ og ‘Jessica Jones’, som dog vender tilbage med sidste og tredje sæson senere på året.
Det bekræfter Netflix overfor det amerikanske medie Deadline.
Det unikke samarbejde mellem Marvel/Disney og Netflix blev indledt tilbage i 2013, da de to mastodonter i fællesskab kunne afsløre, at de ville lave helt nye serier med kendte superhelte fra Marvel. Serierne blev som bekendt ‘Daredevil’, ‘Iron Fist’, ‘Luke Cage’, ‘Jessica Jones’, ‘The Punisher’ samt ‘The Defenders’.
Artiklen fortsætter under annoncen
Samarbejdet er dog øjensynligt blevet betændt efter at Disney annoncerede, at de vil lancere deres egen konkurrerende streamingtjeneste til Netflix. Den hedder Disney+ og skulle være i luften sidst i 2019.
Kort efter blev ‘Iron Fist’ og ‘Luke Cage’ nemlig droppet – Det kom dog ikke som den store overraskelse da anmeldelserne ikke har været helt i top. Da ‘Daredevil’ blev aflyst stod det dog klart at samarbejdet lakkede mod enden.
Det er dog ikke helt slut endnu, da en tredje og sidste sæson af ‘Jessica Jones’ lander på streamingtjenesten senere i år. Den er angiveligt allerede optaget og klar og mangler blot en premieredato. Men herefter vil serien blive lagt i graven.
Til trods for at der er koldt blod mellem Marvel og Netflix, så har streamingtjenesten fastslået, at serierne vil forblive tilgængelige i mange år frem.
Der er dermed stadig mulighed for at kaste sig over ‘Daredevil‘, ‘Iron Fist‘, ‘Luke Cage‘, ‘Jessica Jones‘, ‘The Punisher‘ og ‘The Defenders‘, og se dem redde verden en sidste gang.
Var det en mulighed, at lave en total liste over alle serie
Hvor der var info om:
– hvor mange afsnit er lavet
– om der kommer flere afsnit
– serien er stoppet
– ved nye serie, hvor mange afsnit kommer der
trist nyhed………………….