Millie Bobby Brown står overfor ildspyende drage i ‘Damsel’
19/01/2023 | FlixfilmForleden kunne Netflix afsløre mange af årets kommende film på streamingtjenensten og blandt de mange nyheder kunne man finde den stjernespækkede fantasy-film ‘Damsel’.
Nu har Netflix netop frigivet først billede fra ‘Damsel’, som kan ses ovenfor, samt premieredatoen, der er fastsat til den 13. oktober 2023.
I ‘Damsel’ spiller Millie Bobby Brown (‘Stranger Things‘, Enola Holmes‘) den pligtopfyldende prinsesse Elodie, der indvilliger i at gifte sig med den smukke prins Henry (Nick Robinson).
Artiklen fortsætter under annoncen
Det viser sig dog hurtigt, at det hele har været en fælde!
Den kongelige familie ville nemlig have fat i og ofre hende for at tilbagebetale en gammel gæld. Hun bliver derefter smidt ind i en hule med en ildspyende drage, hvor hun udelukkende ved hjælp af sin forstand og vilje formår at overleve indtil nogen kommer og redde hende – det gør der ikke!
Foruden Millie Bobby Brown og Nick Robinson medvirker også Angela Bassett (‘Black Panther: Wakanda Forever’), Robin Wright (‘House of Cards‘) og Ray Winstone (‘Black Widow’) i ‘Damsel’.
Det er stadig småt med oplysninger om filmen, men flere vil sandsynligvis følge den kommende måneder.
‘Damsel’ instrueres af den Oscar-nominerede Juan Carlos Fresnadillo, som tidligere har stået bag ’28 Weeks Later’ og ‘Intruders’ fra 2011.
Se ‘Damsel’ på Netflix Danmark fra den 13. oktober.