Netflix begynder produktion af den første svenske serie: ‘Størst Af Alt’
06/07/2018 | FlixfilmTidligere på måneden påbegyndte Netflix produktionen af den første svenske original produktion, ‘Størst Af Alt’ (‘Quicksand’), i Sverige og Kroatien.
Da en masseskydning i ‘Størst Af Alt’ finder sted på en skole i Stockholms rigeste forstad, bliver den almindelige studerende Maja Norberg tiltalt for mord. Da detaljerne omkring den tragiske begivenhed bliver afsløret, kommer private detaljer omkring hendes forhold til Sebastian Fagerman og hans dysfunktionelle familie samtidig frem.
‘Størst Af Alt’ (‘Quicksand’) er baseret på Malin Persson Giolitos bestseller roman, som er blevet publiceret i 29 lande og udråbt som den bedste nordiske krimiroman i 2017.
Serien er instrueret af Per-Olav Sørensen (‘Nobel’, ‘The Saboteurs’) og Lisa Farzaneh (‘Arne Dahl’, ‘Det som göms i snö’), skrevet af Camilla Ahlgren (‘The Bridge’, ‘Marcella’) og produceret af Pontus Edgren (‘The 100-Year-Old Man Who Climbed Out The Window and Disappeared’) og Martina Håkansson.
Artiklen fortsætter under annoncen
De medvirkende skuespillere tæller Hanna Ardéhn (’30 grader i februari’), William Spetz (‘Solsidan’), Felix Sandman (‘We are the best!’), David Dencik (‘Tinker, Tailor, Soldier, Spy’), Reuben Sallmander (‘The Bridge’), Anna Björk (‘The Girl with the Dragon Tattoo’) og Christopher Wollter (‘Modus’).
Serien, som er produceret af Fatima Varhos (‘Sanctuary’) og Frida Asp (‘Bonusfamiljen’) har premiere på Netflix Danmark i 2019.