Netflix betaler millioner for ny film med Mark Wahlberg
19/05/2020 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har atter haft den store tegnebog fremme og smidt intet mindre end et 7-cifret beløb på bordet for en ny actionfilm.
Der er tale om ‘Our Man From Jersey’, som kommer til at have Mark Wahlberg (‘Spenser Confidential‘, ‘The Departed’) i hovedrollen.
Det skriver det amerikanske medie Deadline.
Actionfilmen beskrives som værende en spionfilm eller “blue collar 007”, som flere medier skriver, og manuskriptet er lavet af David Guggenheim, som også har været hovedforfatter på ‘Safe House’ med Denzel Washington fra 2012, samt julehittet ‘The Christmas Chronicles‘, der kan streames eksklusivt på Netflix.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Our Man From Jersey’ produceres af Stephen Levinson (‘Prisoners’, ‘Patriots Day’) og Mark Wahlberg.
Det er som bekendt ikke første gang, at Netflix samarbejde med stjerneskuespilleren Mark Wahlberg, da streamingtjenesten tidligere på året havde premiere på den originale film ‘Spenser Confidential’, som trods middelmådige anmeldelser blev en stor succes hos medlemmerne.
Intet mindre end 85 millioner husstand så den hæsblæsende actionfilm hvilket har gjort den til en af de mest populære film på Netflix overhovedet.
‘Spenser Confidential’ følger den tidligere betjent og fængselsfange Spenser, som sammen med den ambitiøse MMA-fighter Hawk, undersøger en dyster sammensværgelse med tråde til to døde politifolk fra Boston.
Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvornår ‘Our Man From Jersey’ får premiere på Netflix Danmark