Netflix dropper realityserien ‘Snowflake Mountain’ efter kun én sæson
09/07/2023 | FlixfilmNetflix har de seneste par år skruet op for udviklingen af reality-serier.
‘Too Hot To Handle‘, ‘Queer Eye‘, ‘Love is Blind‘, ‘The Circle‘, ‘Indian Matchmaking‘ og ‘Tidying Up with Marie Kondo‘ er bare nogle af de mange realityprogrammer, som netop nu kan streames.
Men Netflix må også sande, at det ikke er alle idéer som bliver vel modtaget, og derfor tager streamingtjenesten nu konsekvensen og lukker ‘Snowflake Mountain’ efter blot en enkelt sæson.
Artiklen fortsætter under annoncen
I ‘Snowflake Mountain’ følger man ti forvænte unge udforske naturen uden forældrenes sikkerhedsnet. Målet er at finde ud af om de er håbløst forkælede eller blot har behov for faste rammer.
Under opsyn af overleverspecialisterne Matt Tate og Joel Graves havde gruppen mulighed for at vinde en præmie på $50.000.
Realityserien bliver ikke en verdensomspændende succes, men i Danmark strøg den da op hitlisten på en femteplads over de mest sete serier kort efter premieren den 22. juni 2022.
Til trods for at ‘Snowflake Mountain’ nu bliver lagt i graven er der intet som antyder, at Netflix vil skrue ned for reality.
Genren er nemlig utrolig utrolig populær blandt Netflix-medlemmerne med mange af serierne liggende på toplisterne i flere uger i træk.
Se ‘Snowflake Mountain‘ på Netflix Danmark.