Netflix introducerer trailers i app til iPhone
22/04/2018 | FlixfilmNetflix er ved at udrulle en opdatering af deres applikation til iPhone og senere Android, som introducerer trailers – eller små klip om man vil – således man kan få et indblik i en given film eller serie og hurtigt vurdere om det har interesse.
Det oplyser Netflix.
De små klip afspilles ikke automatisk, men foregår på samme måde som “Stories” fra Instagram og Snapchat. Hvis man benytter førnævnte sociale medier, så vil den nye funktion være særdeles velkendt eftersom det er bygget op på nøjagtig samme måde.
Film- og serietitlerne vil være markeret med en cirkel rundt, der ved et tryk aktiverer en 30-sekunders video, som er tilpasset mobiltelefonens vertikale skærm, således man ikke behøver vende den.
Artiklen fortsætter under annoncen
Klippene afspilles i samme “slideshow”-format som Instagram og Snapchat, hvilket betyder at man kan swipe eller hurtigt trykke sig videre til næste video.
De små videoer og trailers blev sidste år introduceret på hjemmesiden, smart-tv og apps til f.eks. Apple TV, og de har vist sig at være et effektivt og nyttigt redskab for streamingtjenestens medlemmer til hurtigt at kunne bedømme film og serier. Derfor har Netflix besluttet at det er på tide at udrulle selvsamme funktion til de mobile-enheder.