Netflix klar med ny angstfremkaldende serie; ‘Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel’
27/01/2021 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har frigivet første trailer til en ny dokumentarserie, som får dig til at genoverveje dine kommende hotelreservationer!
‘Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel’ rekonstruerer den mytologi og mystik, der omgiver berygtede lokationer i nutidens kriminalitet.
Se en trailer til dokumentarserien på i alt 4 episoder nederst i artiklen.
I næsten et århundrede har Cecil Hotel i Los Angeles centrum været knyttet til nogle af byens mest notoriske aktiviteter – fra uventede dødsfald til indlogering af seriemordere – og mange kalder det byens mest dødelige hotel.
Artiklen fortsætter under annoncen
I 2013 boede den universitetsstuderende Elisa Lam på Cecil, da hun pludselig forsvandt på mystisk vis, hvilket antændte en mediestorm og mobiliserede et globalt samfund af internetdetektiver – alle ivrige efter at opklare sagen.
Det seneste kapitel i hotellets komplekse historie om Lams forsvinden byder på et skræmmende og fængslende kig ind i et af LA’s mest forbryderiske miljøer.
Instruktøren bag den skrækindjagende dokumentarserie er den prisvindende Joe Berlinger (‘Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes’, ‘Paradise Lost’), mens de produceres af bl.a. Brian Grazer og Ron Howard (‘Apollo 13’, ‘A Beautiful Mind’).
Se ‘Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel’ på Netflix Danmark fra den 10. februar.