Netflix klar med premieredato på actionbraget ‘Triple Frontier’
16/02/2019 | FlixfilmNetflix har netop offentliggjort premieredatoen på den stjernespækkede actionfilm ‘Triple Frontier’, som har Ben Affleck, Oscar Isaac, Charlie Hunnam, Garrett Hedlund, Pedro Pascal og Adria Arjona i hvoedrollerne.
Filmen har premiere den 11. marts – Kun på Netflix. Se en trailer nederst i artiklen;
I ‘Triple Frontier’ bliver en gruppe tidligere agenter fra Special Forces genforenet, da de skal planlægge et kup i en sparsomt befolket zone med mange grænser i Sydamerika. For første gang i deres prestigefyldte karrierer springer disse ukendte helte ud i en farlig mission, der denne gang er for dem selv og ikke for et land.
Men da begivenhederne tager en uventet drejning og truer med at eskalere, kommer heltenes evner og loyalitet på prøve – deres moral bliver skubbet til grænsen i kampen for overlevelse.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Triple Frontier’ er instrueret af den Oscar-nominerede J.C. Chandor (‘Margin Call’, ‘All Is Lost’, ‘A Most Violent Year’) og skrevet af Chandor og Oscar-vinderen Mark Boal (‘The Hurt Locker’, ‘Zero Dark Thirty’).
Actionfilmen får også premiere i udvalgte biografer, men om det også inkluderer danske biografer vides endnu ikke.
Se ‘Triple Frontier’ på Netflix Danmark fra den 11. marts.