Netflix køber ‘Black Barbie’
11/10/2023 | FlixfilmDukken Barbie har denne sommer fået en renæssance og ny kulturel status efter at Greta Gerwigs biograffilmen om det verdensberømte legetøj har gået sin sejrsgang over hele verden.
Nu kaster Netflix sig også over legetøjsdukken, da streamingtjenesten netop har annonceret, at de har købt rettighederne til ‘Black Barbie’.
‘Black Barbie’ sætter dog Barbie i et noget andet lys, da dokumentaren undersøger den betydningsfulde indflydelse, tre sorte kvinder – Beulah Mae Mitchell, Kitty Black Perkins og Stacey McBride Irby – hos Mattel havde på udviklingen af Barbie-brandet, som vi kender det i dag og lanceringen af Black Barbie (den sorte Barbie) i 1980.
Artiklen fortsætter under annoncen
Gennem interviews med insidere og karismatiske gengivelser af begivenhederne hos Mattel i dagene op til produktlanceringen, undersøger dokumentaren endvidere vigtigheden af oprigtig repræsentation — og hvordan dukker ikke bare er dukker, men symboler for børn, der kan være afgørende for dannelse af identitet og fantasi.
Dokumentaren er instrueret af Lagueria Davis og havde verdenspremiere på SXSW Film Festival tidligere på året hvor den modtog stor ros fra kritikere og anmeldere.
‘Black Barbie’ produceres af Shonda Rhimes og Betsy Beers (Shondaland), som en del af deres eksklusive samarbejdsaftale med Netflix. Shondaland har stået bag noget af det mest succesfulde indhold på Netflix den seneste periode, heriblandt ‘Inventing Anna’, ‘Bridgerton’ og ‘Queen Charlotte: A Bridgerton Story.’
Netflix har endnu ikke annonceret hvornår ‘Black Barbie’ vil kunne streames.